Der er god økonomi i at lade solvarmen dække en del af rumopvarmningen. Mulighederne for at udnytte overskudsvarme om sommeren er det, der sætter begrænsningen for anlæggets mulige størrelse.

De stigende energipriser har skærpet interessen for de vedvarende energiformer, heriblandt solvarme. Det er især på landet, uden for de kollektive varmeforsyningsområder, at solvarmen har fat for alvor, men også nybyggeri i både gas- og fjernvarmeområder efterspørger solvarme som aldrig før.

I forbindelse med nybyggeri efter et nyt bygningsreglement, der træder i kraft 1. april 2006, ser solvarme ud til at få en endnu mere fremtrædende plads.

Hvad er solenergi?

Solen er som bekendt grundlaget for alt liv på jorden, og de fleste energikilder, vi bruger, er oprindelig solenergi i en eller anden form. Det gælder for eksempel de brændeknuder, vi smider i fyret, eller de træpiller, stokeren henter i siloen.

Den energi, træerne har hentet fra solen i hele deres opvækst, er lagret i planten, dels som træstof og dels som brændbare gasser. Det træ, vi ikke når at brænde, bliver så måske til kul, olie og gas om mange tusinde år, altså langtidslagret solenergi.

Når vi udnytter solenergien til energiproduktion uden først at lagre det i planter, så skelner vi mellem el-produktion med solceller og varmeproduktion med solfangere.

Endelig kan solenergien også udnyttes direkte i vore bygninger ved at lede sollyset ind gennem vinduespartier og akkumulere det i bygningens vægge og gulve. Det kalder vi passiv solvarme.

Solceller - til strøm

El-produktion med solceller er et spændende område med et meget stort potentiale, idet man kan bruge el til så meget forskelligt.

Desværre er det endnu langt fra rentabelt for private at investere i solcelleanlæg. Det hænger sammen med, at vi ikke kan lagre den solproducerede strøm, så man bruger el-nettet til at aftage strømproduktionen og køber strøm fra nettet i den takt, man har brug for det. Men da en stor del af den pris, vi betaler for strømmen, er afgifter, så bliver der en ret markant forskel mellem det, man kan få for den solcelleproducerede strøm og den pris, man skal betale, når man køber strøm, inklusive diverse afgifter.

Sol, varme og vand

Den form for solenergi, de fleste kender, er anlæg til produktion af varmt vand og eventelt lidt gulvvarme i badeværelset.

Solvarme har en langt større effektivitet end solceller til el-produktion, cirka tre til fire gange så høj udnyttelsesgrad for de bedste anlæg. Solvarmeanlæggene er blevet bedre og bedre de senere år, specielt efter at man er begyndt at gå mere målrettet efter også at producere rumvarme.

Desværre er der også mange anlæg på markedet, som ikke lever op til det, vi kan forvente af et solvarmeanlæg, der skal producere varme og varmt vand så langt mod nord som i Danmark.

Da der ikke er nogen obligatorisk godkendelsesordning herhjemme, så må man selv bruge sin sunde fornuft, også når det gælder om at købe solvarmeanlæg.

Hvad skal der til?

Som tommelfingerregel regner man med 1 - 1? m¿ solfangerareal pr. beboer i husstanden. Så er der til det varme brugsvand, eller i hvert fald 60 - 70 procent af det på årsbasis. Derudover kan der også blive lidt overskud til varmeslangen i badeværelsesgulvet.

Til den størrelse solvarmeanlæg skal man bruge en varmtvandsbeholder på 250 - 300 liter. Beholderne er som regel forsynet med en spiral i bunden til solvarmen og en i toppen, hvor fyret kan supplere på de grå dage, eventuelt en el-patron, så fyret kan forblive slukket.

Mange ønsker dog større solvarmeanlæg for at udnytte endnu mere af den gratis varme. Det er heller ikke så meget dyrere at udvide anlægget med en ekstra solfanger eller to, fordi basisomkostningerne til beholder, styring og tilkobling til det eksisterende allerede er afholdt.

Det, der sætter begrænsningen, er mulighederne for at bruge overskudsvarmen i den varmeste del af sommeren. Kan man ikke udnytte varmen, giver det problemer med overkogning m.v.

Tømmeanlæg

Der findes dog en type solvarmeanlæg, som kaldes tømmeanlæg, fordi de tømmer solfangerne for væske, når der er for lidt eller for meget sol. Med sådan et anlæg kan man tillade sig at sætte mange kvadratmeter på taget og derved få masser af gratis energi fra solen, uden at de samme solfangere giver problemer med overkogning.

De næste par gange vil jeg i Energi Zonen fortælle om de forskellige måder at koble solvarme sammen på, komme med priseksempler og besvare spørgsmål om solvarme. Så fat tastaturet og skriv til ezlandogliv.dk med dit spørgsmål om solvarme, eller andre energiformer på landet.

Det er ikke kun et spørgsmål om miljø og komfort, når man vælger solvarme. Økonomien (besparelsen) er også et vigtigt parameter.