Foto: Jens Tønnesen.

Der er brug for helt nye bygninger til landbruget, som er inde i en forandringsproces af historiske dimensioner. Strukturændringer og ændrede produktionsformer har radikale konsekvenser for udformningen og placeringen af nye landbrugsbygninger i det åbne land. Her en ny svinestald, indstillet til Agro Arkitekturprisen 2006. Den tilhører Susanne og Martin Klausen i Vils på Mors.

Af Marianne Fogtmann

fogtmanndlmedier.dk

33 39 47 66

Nye, store landbrug skal være smukkere, så bygningerne passer ind i det åbne land. Der skal skabes en moderne arkitektur, som også kan være med til at give landbruget et bedre image.

Det er ambitionen for Realdania Fonden, der har sat 60 mio. kr. af til en kampagne, som skal vise, hvordan det kan gøres.

»Vi vil gerne i dialog med landbruget, deres rådgivere og leverandører samt med relevante landkommuner om udformningen af fremtidens landbrugsbyggeri. Alle parter har muligheden for at bidrage til, at landbrugsbyggeriet udvikles med respekt for både erhvervets betingelser og for de landskabelige kvaliteter, som vi alle bør værne om. Den nye strukturreform giver den enkelte kommune et større planlægningsmæssigt ansvar,« siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, .

Han finder tidspunktet velvalgt til at introducere en bredere helhedstænkning med udgangspunkt i de udfordringer, landbruget står overfor. Alene størrelsen af fremtidens bedrifter stiller helt andre krav til landbrugsbyggeriet end det, der kan opnås gennem de fine, gamle byggetraditioner for firlængede gårde.

Små bysamfund

Bygningskonsulent , arkitekt Kræn Ole Birkkjær, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, ser for sig, at fremtidens landbrug bliver så store, at de kommer til at minde om små bysamfund med en masse bygninger med veje og pladser imellem - måske forbundet med overdækkede glasarkader.

Disse nye bygninger skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden og passe ind i det omliggende landskab med respekt for, at der ser anderledes ud i Vestjylland end i det bakkede Østdanmark.

Meget bør rives ned

I dag opføres omkring to mio. kvm nye landbrugsbygninger om året, men meget af det nye landbrugsbyggeri pynter ikke i landskabet og er samtidig for ufleksibelt i forhold til behovet for at kunne omstille sig i takt med, at produktionsvilkårene ændrer sig, konstaterer Realdania.

Langt over halvdelen af de traditionelle landbrugsbygninger er i dag forældede.

»Mindst 25 mio. kvm af de eksisterende landbrugsbygninger burde rives ned,« mener Kræn Ole Birkkjær. Det gælder især en del af de tomme landbrugsbygninger, der blev opført som knopskydninger på eksisterende landbrug omkring midten af 70'erne. De pynter ikke i landskabet. Og mange er overflødige.

Omkring 60 mio. kvm af en samlet bygningsmasse på landet på godt 100 mio. kvm står i dag tomme.

Mindst 25 mio. kvm tomme landbrugsbygninger burde rives ned, lyder eksperternes dom. De egner sig ikke til moderne landbrugsproduktion.