Foto: Kim Agersten/Polfoto.

Salat og hvidløg er kommet pænt op af højbedet her tidligt i marts, skønt frosten har bidt hårdt om natten.

Små icebergsalathoveder og 10 centimer høje grønne spirer af hvidløg står på pæne rækker i drivhusets økologiske kompostjord. De er sået i november, og nu er det først i marts. Nattemperaturen har været nede på minus 15 grader.

»I år har klimaforandringerne ikke skubbet til noget«, brummer Allan Bornø Clausen, mens han skutter sig i vinterkedeldragten. Inde i drivhuset har middagstemperaturen dog været oppe at runde de 30 grader, og knopperne svulmer på abrikos- og kiwi-træer.

Midt i april vil han kunne høste første hold salat fra drivhuset.

»Hvad andre gør i påsken, gør vi i november. Mange flere skulle have øje for, at deres drivhus kan bruges hele året, så de kan holde sig selv med friske grønsager i en meget længere periode«, mener Allan Bornø Clausen.

Vigtig variation

Allan Bornø Clausen har en særlig motivation for at forlænge dyrkningssæsonen, for han sælger grønsager fra sin gårdbutik.

Hans drivhus er på 160 kvadratmeter og her har han årligt to forskellige sædskifter i de fem lang højbede. Et vinter og et sommersædskifte. Afgrøderne rokerer, så der aldrig gror det samme i bedene.

»Det økologiske budskab går ud på at bruge variation i sædskiftet. Og det kan enhver haveejer have glæde af«, fastslår Allan Bornø Clausen.

Vinterafgrøderne, som altså sås i november, er blandt andet kål, løg, salater, radiser, persille og dild. Nye hold sås i februar og marts, før sommerafgrøderne kommer til.

»En af fiduserne er at plante høje slanke grønsager i bed med grønsager, der breder sig ud. Eller hurtigtvoksende sammen med grønsager, der skal vokse længere tid. Som hvidløg og salat, eller radiser og langsomme majroer«, forklarer Allan Bornø Clausen.

Gøder kun en gang

Sommerafgrøderne i drivhuset er agurker, peber, chili, basilikum, tidlige tomater, gule tomater og kirsebær tomater.

Når frosten sætter ind i november, tages de sidste grønne tomater ind, og drivhuset ryddes. Derefter behandler Allan Bornø Clausen jorden med en fræser og lægger kompost i bedene.

»Jeg gøder kun den ene gang om året«, fortæller han.

Komposten består af møget fra gårdens fem køer og kalve, fra hesten og fra hønsene. Man kan også bruge græsafklip til sin kompost. Kompostbunken skal helst ligge et til to år, før den anvendes i drivhuset.

»Vær forsigtig med at bruge for stærk gødning til gulerødder«, advarer Allan Bornø Clausen.

Derimod kan det være en god ide at plante kål, selleri og kartofler i kompost, som kun er et halvt år gammel. For de planter kan tåle kraftig gødning. Næste år kan man så lade være med at gøde og plante gulerødder i bedet.

Det var så et råd, som også kan bruges på friland.

Og så er der frøene. Dem samler Allan Bornø Clausen selv fra sine afgrøder, for han føler stor tilfredsstillelse ved at lave tingene fra bunden.

Gem de mindste løg og læg dem i drivhuset. Spirerne kan bruges som forårsløg, lyder Allan Bornø Clausens råd.

Allan Bornø Clausen piller ukrudtet væk med håndkraft. Man skal ikke være alt for omhyggelig med lugningen. Kontrolleret ukrudt giver en god naboeffekt, der er med til at holde planterne sunde, forklarer han. Allan Bornø Clausen byggede selv et 160 kvm stort drivhus i 1981. Det væltede i stormen i 1999 og blev erstattet af et nyt, som er leveret af et professionelt firma.

Ruculaen er en kålplante. Den blev sået i november og står fint i drivhuset her i marts.

Kiwiens knopper er langt fremme, selv om det har været koldt i år.

Løgene spirer i marts.