Han har sort hoved, er temmelig forskræmt, men først og fremmest er han ikke ret stor.
Det er vores nye vædder, jeg taler om. Det var mig, der købte ham, og egentlig synes jeg, han så ganske pæn ud, da jeg besigtigede ham hos den tidligere ejer.
Men knapt var han blevet lukket ud på marken til de mere end villige damer, før det gik op for mig - og især min kloge kone - at han stod over for en opgave, han næppe ville kunne magte.
Indrømmet: Han var nok kun lige blevet teenager. Men med de erfaringer, vi har her i huset for teenageres interesse for at være sammen med det modsatte køn, burde det slet ikke give anledning til problemer.
Vores lille ny udmærkede sig imidlertid ved at vise en total mangel på interesse for kønslivet.
"Han aner simpelthen ikke, hvordan man gør," konstaterede min kone med sit søde smil, da vi en aften stod lænet op ad hegnet og iagttog vores investering.
Appetit manglede han ikke, men at forestille sig, at han skulle kunne udføre det nødvendige arbejde på de dobbelt så store får, var måske også en anelse absurd.
"Havde du slet ikke set den, før I handlede," spurgte hun med at af den slags spørgsmål, der er så typiske for kvinder.
Jeg holdt en af den slags lange pauser, som jeg mener, er med til at få mænd til at virke modne og velovervejede, men som i virkeligheden er beregnet på at vinde tid.
"Nu var det jo temmelig mørkt den aften," lyder mit ikke særligt begavede svar.
"Og der var heller ikke så mange at vælge imellem," fortsætter jeg for at gøre argumentationen komplet.
"Ja, ja," konkluderer hun.
"Det er i hvert fald en fordel, at vi ikke får lam i påsken, når vi skal på ferie."
Jeg mumler et eller andet, jeg ikke engang selv forstår, inden hun fyrer sit næste - særdeles logiske spørgsmål - af.
"Hvad har du så tænkt at gøre nu," siger hun med et uskyldigt smil.
Endnu mere mumlen.
"Måske skulle vi hente vores egen vædder hjem, som vi har lånt ud," foreslår hun med irriterende logik.
Jeg lader 10 dage passere, før jeg henter vores egen vædder hjem, som har været sendt på overarbejde i en besætning ikke så langt væk.
Men den er slet ikke blevet træt af de seksuelle udfoldelser og går straks i gang, mens vores sorthovedede investering passivt og drøvtyggende iagttager, hvordan rigtige mænd gør den slags.
"Vi kan da altid slagte ham den nye, hvis det ikke kommer til at fungere," siger jeg om aftenen til hende den kloge. Hun ser tvivlende på mig.
Og næste dag er et enkelt blik på den lille nok til at afgøre, at slagtningen ville være en slags barnemord.
Han får altså lov til at æde videre uden at have den mindste ide om, hvorfor han egentlig er blevet indkøbt.
Først nu, hvor foråret er begyndt at spire frem, går det op for vores lille vædderunge, at livet består i andet end bare at æde.
Men dens første spæde forsøg på kontakt med damer bliver hurtigt straffet af ham, der nu er herre i flokken.
Den lille med det sorte hoved resignerer, går hen til høhækken og æder videre.
"Mon ikke den bliver stor nok til at slagte til sommer?" - foreslår jeg min kloge kone, da vi om aftenen står ved opvasken.
Hun kaster et enkelt hurtigt blik på mig og kommer ikke med yderligere kommentarer.
Sådan er det med kvinder: Man ved aldrig, hvad de mener!