Birgitte Finks haveplan skaber forskellige rum ved hjælp af hække. En spændende detalje er, at der er skåret et udsigthul i læplantningen, så familien har fået fjordudsigt helt inde fra stuen. Et stykke af marken uden for hækken er inddraget i haven og giver en ny, stor plads med græs, som kun skal klippes et par gange i løbet af sommeren.

I 1997 fik Margrethe og Hans Rasmussen på Assenbjerggård i Bråde i Nordvestsjælland bygget en glaskarnap på deres stråtækte stuehus fra 1827. Dermed blev der tættere kontakt til haven, som de derfor gerne ville have lagt om.

Målet var at få en meget enkel have, som skulle være nem at holde og passe ind i naturen.

"Vi kan godt lide at arbejde i haven, men man skal jo også have tid til det. Så det skulle ikke være for romantisk," fortæller Margrethe Rasmussen.

"Ikke noget med at rive ned fra alle hylder i planteskolen," supplerer Hans Rasmussen, der indtil begyndelsen af dette år drev svineproduktion med opdræt af 30 kilos grise og desuden har job som konsulent på Egebjerg Maskinfabrik. Margrethe Rasmussen har udejob som pædagog. De er begge midt i 50'erne. De ejer flere ejendomme, og der er nok at se til - alene med vedligehold af bygninger.

Hække skaber rum

Parret bad landskabsarkitekt Birgitte Fink tegne en haveplan for dem, og den er blevet fulgt næsten til punkt og prikke.

"Det geniale ved planen er, at haven er rammet ind med hække, så man kan gå fra det ene rum til det andet. Det giver oplevelse," siger Hans Rasmussen.

Et af parrets ønsker var at få en stor terrasse i forbindelse med stuen. Det har der aldrig tidligere været.

"Et stuehus som dette var udstyret med så små vinduer som muligt. Man havde dengang ikke tid til at sidde og nyde udsigten. Det vigtigste var at holde kulde og blæst ude. Men sådan er det jo ikke i dag," konstaterer Hans Rasmussen.

Kighul til fjorden

Den nye glasstue gav rig mulighed for at sidde inde og kigge ud i haven og føle sig som en del af naturen. Landskabsarkitekten kom derfor med en spændende ide, som Margrethe og Hans Rasmussen efter nogen tøven gik ind på. Hækken ud mod marken skulle gennembrydes, så de direkte fra stuen kunne få et glimt af Isefjorden.

"Det med at skære i læplantningen er man jo ikke vant til. Men vi syntes godt om løsningen," siger Margrethe Rasmussen, mens vi strider os gennem dyb sne en dag i begyndelsen af marts og forestiller os, hvordan der ser ud en sommerdag.

Samtidig med at der blev skåret et stort kighul i hækken, blev en del af marken uden for haven inddraget som græsareal, der kun slås et par gange i løbet af sommeren.

Da Margrethe og Hans Rasmussens ældste datter blev gift sidste sommer, blev der sat et stort telt op på dette græsareal.

Prof beskæring

En ting er, at Margrethe og Hans Rasmussen har fået en arkitekt til at tegne haven. De har også valgt at få en gartner til at beskære træer og buske.

"Det første år var det noget af en udgift, men siden er den årlige trimning blevet overkommelig, og vi får i tilgift mange tips fra gartneren, så de penge er givet godt ud," mener parret på Assenbjerggård.

Margrethe og Hans Rasmussen i den nye del af haven, hvor der før var mark. Bag dem ser man udskæringen i læbeplantningen, der har givet dem mulighed for at få et kig ud over Isefjorden direkte fra deres glasstue - både sommerog vinter.

Et kig ud over haven fra glasstuen.

Drivhuset, som er bygget af Hans Rasmussens onkel, der tidligere havde ejendommen, fik sidste år nyt indgangsparti og skal fremover bruges som en indendørs hyggeplads.

Langs stuehuset er der anlagt en cirka 25 kvm terrasse med flisebelægning. Her er også nogle få bede, hvor Margrethe Rasmussen blandt andet har løvefod, blå salvie og lys rosafarvet brudeslør, lavendler og bonderoser. Privatfoto.

Havens hække er holdt i forskellige højder. Det giver perspektiv. Privatfoto.

Sommerstemning omkring drivhuset. Privatfoto.

Stuehuset fik ny glasstue i 1997. Derefter blev også haven lagt om.