Jens Jørgen Nielsens hensynsregler
- Normalt kører vi ikke gylle i weekenden. Og vi kunne aldrig drømme om at køre gylle tæt ved byen, hvis vi kan se, at der er fest, eller ved, at der er konfirmation. Så kører vi heller ikke gennem byen med de store gyllespredere.
- Vi kører ikke på markerne, hvis de er for blævrede, for det laver et frygteligt griseri på vejene.
- Vi laver helst den tidlige gyllekørsel ved let frost om formiddagen. Så synker vi ikke i jorden, og når det er koldt, lugter det ikke så meget, og der forsvinder heller ikke så meget kvælstof ved fordampning. Med et par tøgrader om eftermiddagen, trænger gyllen hurtigt ned i jorden.
- Vi tilstræber at køre gylle lige før regnvejr, for så regner lugtgenerne ofte hurtigt væk.
- Vi tager meget hensyn til vindretningen før gyllekørsel.
- Vi har forsøgt flere forskellige tilsætningsstoffer til at hælde i gyllen for at mindske lugtgenerne, men ingen af dem virker desværre effektivt nok.
- Udover gyllekørsel tager vi også hensyn ved sprøjtning, hvor den sidste tredjedel af bommen lukkes ud mod haver og private områder. Vi bruger også altid kantspredningsudstyr på gødningssprederen, så kunstgødningen ikke flyver langt væk. Flydende gødning er det optimale sådanne steder.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: