Log på Forside
 
Taknemmelige prydgræsser
Politikens bog om prydgræsser af Marian Haugaard Steffensen. 120 sider. Pris 199 kr.

De skal ikke bindes op, og kun få kræver vinterdække. Prydgræsser passer næsten sig selv, og de passer både til moderne arkitektur, til klassiske villaer og til det hyggelige bondehus. De er helt i tidens trend, så ikke så sært er interessen for prydgræsser nærmest eksploderet. Græsserne er nemme at dyrke, de forlænger havesæsonen, og de fås i næsten alle danske planteskoler.

Politikens Forlag kommer nu med en håndbog om prydgræsser. Heri omtales over 100 arter og sorter af græsser, specielt udvalg, så de passer til danske haver.

Uanset om man ønsker sig en naturlig og romantisk have eller en minimalistisk og enkel terrasse, er prydgræsser det rette valg, mener bogens forfatter, Marian Haugaard Steffensen, der er agronom, havejournalist og passioneret havemenneske. Marian Haaugaard Steffensen er fast skribnet ved Det Danske Haveselskabs medlemsblad "Haven", og hun har skrevet og redigeret lærebøger til landbrugsuddannelsen.

Foga

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: