Gennem hele sommeren suger jorden store energimængder fra solen, som lagres ved lave temperaturer. Denne energi nyttiggøres i et jordvarmeanlæg.

Et køle- eller et varmepumpeanlæg er et anlæg, der ved hjælp af en lukket rørkreds med et kølemiddel er i stand til at fungere enten som køle-/fryseanlæg eller som varmeanlæg.

Skal anlægget fungere som køle-/fryseanlæg, dimensioneres det til denne opgave og kaldes køleanlæg. Skal anlægget fungere som varmeanlæg, dimensioneres det til at løse denne opgave og kaldes varmepumpeanlæg.

Varmepumper optager varmeenergi fra omgivelserne ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne varmeenergi til energi ved et højere temperaturniveau, som direkte kan anvendes til opvarmningsformål. Til denne proces kræves noget drivenergi, typisk el.

Afhængig af temperaturniveau på varmekilden og ønsket temperaturniveau på den leverede varmeenergi vil mængden af den leverede varmeenergi være to til fem gange større end den tilførte drivenergi.

Dette begreb kalder vi varmepumpens effektfaktor, altså forholdet mellem varmepumpens kapacitet (i kW) og den tilførte effekt (i kW) til varmepumpen.

Der findes forskellige former for varmepumpeanlæg tilpasset til, hvor varmeenergien hentes.

Jordvarme

Gennem hele sommeren suger de øverste jordlag store energimængder fra solen. Energien lagres i jorden ved lave temperaturer, cirka 10°C. På grund af den lave temperatur forsvinder energien kun langsomt ud af jorden.

I et jordvarmeanlæg cirkuleres en frostsikret væske (brine) i jordslanger af plast nedgravet i omkring 75 til 90 cm dybde. Fra jordslangerne afleveres varmeenergien i en varmeveksler i varmepumpeanlægget, hvor den genereres til energi ved en temperatur, der kan varme huset og varmtvandsbeholderen op.

Luft til vand anlæg

Denne anlægstype er meget almindelig, specielt i lande med moderate vintertemperaturer. Ved lave vintertemperaturer, under -12°C, kan virkningsgraden falde til et niveau, hvor anden opvarmningsform vil være billigere. I modsætning til jordvarmeanlægget skal denne type anlæg afrime den varmeoptagende del. Det gælder specielt i kolde og fugtige perioder af året.

Jordvarmeanlæg og luft til vand anlæg installeres normalt til også at producere varmt brugsvand.

Luft fra vådrum

Et mindre varmepumpeanlæg af typen luft til vand, hvor man benytter luften fra husets vådrum som varmeafgiver, er meget populært i Danmark.

Disse anlæg er små kompaktunits med varmeydelser på omkring en til tre kW. Ved brugsvandsforbrug over cirka 2.000 kWh pr. år vil denne anlægstype være attraktiv. Anlægget kan kombineres med opvarmning af friskluft i forbindelse med et ønsket mekanisk friskluftskifte, hvilket har vist sig at gøre denne kombination meget udbredt i forbindelse med løsning af indeklimaproblemer.

Luft til luft anlæg

Ved denne anlægstype optages varmen fra udeluften og afgives i en varmeflade, der kan være placeret i et ventilationssystem eller direkte i rummet. Denne anlægstype er som antydet begrænset til rumopvarmning med cirkuleret luft, eventuelt kombineret med et ønsket friskluftskifte. Varmekilden kan også være afkastluft fra bygningen, der ønskes opvarmet.

Det er denne type anlæg, vi ofte ser i byggemarkeder til priser helt ned omkring 8.000 kr.

Staldvarmepumper

Udnyttelse af den overskudsvarme, der skal bortventileres fra stalde, er en særdeles god varmekilde for varmepumper.

Normalt dimensioneres disse anlæg til at levere varme og varmt brugsvand til såvel den erhvervsmæssige drift som til det private forbrug.

Installeres staldvarmepumpen til også at fungere som mælkekølingsanlæg, forbedres driftsøkonomien betydeligt. Er der for lidt effekt i staldventilationen og mælkekøleren, kan systemet kombineres med jordslanger. Denne anlægskombination bliver mere og mere udbredt i Danmark.

Grundvandsanlæg

På grund af den konstante temperatur på omkring 6-10°C er grundvand som varmekilde interessant, idet der kan opnås en relativ høj nyttevirkning.

Der er etableret meget få af disse anlæg i Danmark. Det skyldes formentlig de ret høje anlægsudgifter, men også at der er tilknyttet særlige myndighedskrav for at kunne opnå tilladelse til etablering af grundvandsanlæg. Der savnes derfor driftserfaringer for varmepumpeanlæg, der anvender grundvand som varmekilde.