21 i konkurrence om at finde gårdens skjulte værdi
Af Marianne Fogtmann
fogtmanndlmedier.dk
33 39 47 66
21 konkrete projekter er blevet sendt ind til vurdering hos dommerpanelet i konkurrencen om at finde gårdens skjulte værdi ved at udnytte tomme landbrugsbygninger. Gerne på en utraditionel måde.
Konkurrencen blev udskrevet sidst i januar af Land&liv i samarbejde med BG Bank og Landscentret, Byggeri & Teknik.
De 21 ideer spænder vidt - lige fra forskellige typer boliger, kontor- og kursusvirksomheder eller lagerfaciliteter til kulturcentre, gallerier, forsamlingshuse og gårde med aktiviteter for børn og kæledyr.
Hvilket projekt, der skal belønnes med en præmie på 10.000 kr. og arkitekt- og rådgivningsbesøg til en værdi af op til 12.000 kr., vil være afgjort, inden næste nummer af Land&liv er på gaden. Vinderen vil få direkte besked.
Læserne vil i Land&liv få en nærmere beskrivelse af projektet, hvis udvikling bladet gerne vil følge i senere reportager.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: