Foto: Merete Hattesen.

Det bedste man kan gøre ved sin græsplæne om foråret er at rive den grundigt igennem med en løvrive for at give græsset luft. Det anbefaler Erik Nielsen fra Grøn Trivsel.

Græsplænerne ser de fleste steder temmelig kedelige ud i år. Den langstrakte vinter med lange perioder med frost og sne har sat sine spor. Men det gælder om at være tålmodig. For græs er en sejlivet størrelse, der ikke bare lader sig slå ud af lidt sne og kulde. Men der er ting, man kan gøre for at hjælpe plænen lidt på vej, så den hurtigere bliver grøn og pæn. For eksempel kan man sætte ind mod mosset, der ofte har taget overhånd i løbet af vinteren. Mos kommer, hvis plænen er i dårlig næringsbalance, ligger i konstant skygge, eller er fugtig. Og løsningen er at give græsset bedre vækstforhold.

Giv græsset luft

Først og fremmest er det vigtigt at fjerne mosset, så der bliver plads til, at græsset kan gro. Det gøres bedst i april, hvor moset bliver lyst på tørre dage og lettere slipper. Samtidig kan man benytte lejligheden til at give græsplænen lys og luft. Begge dele opnår man ved at rive plænen grundigt igennem med en stål- eller løvrive, anbefaler Erik Nielsen, der er anlægsgartner og jordbrugsteknolog ved Grøn Trivsel i Slagelse.

"En anden mulighed er at købe en maskine til at fjerne mos i byggemarkeder til 500 kr. Den lufter også græsset lidt," fortæller han.

Man må heller ikke glemme forårsgødskningen, der styrker græsset på bekostning af mos og ukrudt. Men hold igen med de store mængder, medmindre man har lyst til at slå græs flere gange om ugen. Lidt men tit lyder sloganet. Og så skal en græsplæne også have kalk. Lidt hvert år eller en større portion hvert femte år.

Mos gror godt i skygge, det gør græs ikke. Derfor er det nærmest umuligt at slippe af med mos i skyggefulde områder af græsplænen. Et alternativ er et skyggebed med for eksempel stauder på de værst ramte områder.

Bare pletter og huller

Når plænen er dækket af sne i en længere periode, kan der komme sneskimmel, der laver en hvidlig belægning på græsset. Hvis græsset har taget varig skade, og der bliver ved med at være bare områder, hvor græsset er gået ud, er der ikke andet for end at så efter. Det gøres ved at løsne jorden med en greb, rive den lidt op, strø græsfrø ud, rive ganske lidt igen og trykke jorden let til inden vanding, anbefaler Erik Nielsen.

Hvis der er huller i græsplænen, kan man fylde dem op med en blanding af sand og kompost eller spagnum, så plænen bliver mere jævn.

Ofte er græsset særlig grimt under træerne. Især birketræer suger meget vand og kraft fra græsset. Og det er der bare ikke noget at gøre ved, mener Erik Nielsen. For hvis græs ikke kan gro der, er der ikke meget andet, der kan. Det skulle da lige være løgplanter.

Slå ikke græsset for kort

Især i begyndelsen af sæsonen må man ikke slå græsset for kort, da det giver et svagt rodnet. Jo tættere græsset klippes, jo dårligere klarer det en tørkeperiode. Til gengæld giver tæt klipning græsset et forspring i forhold til ukrudtet, der ikke tåler hyppig klipning så godt.

"Fire til seks cm er en passende højde. Og man får den flotteste plæne, hvis man skår græsset 20-23 gange om året," mener Erik Nielsen.

Det afklippede græs giver lidt næring og mindsker vandfordampningen i tørre perioder, så det bør man lade ligge, medmindre der er alt for store mængder.

www.groentrivsel.dk

Haverne ser ikke kønne ud efter den lange vinter. Foto Merete Hattesen.

Har man blomstrende løgplanter som erantis, vintergækker, krokus og påskeliljer inde i græsplænen, skal man køre uden om dem med plæneklipperen i lang tid efter afblomstring. Løgene skal nemlig bruge kraften fra bladene, hvis de også skal blomstre næste år.

Larver kan være så hårde ved græsset, at planterne går helt ud og efterlader grimme, bare pletter i græsplænen. Her ses et stankelben, der lægger æg i græsset.