Foto: Merete Hattesen.

Kan de gamle sorter overhovedet bære frugter, der er værd at spise? Det mener Boi Jensen i allerhøjeste grad. Og så er de tilmed sundere og mere robuste på lette jorde og i stærk blæst. Han tager 90 kr. for første års træer og 120 kr. for andet års træer. Det rigtige plantetidspunkt er fra november til april.

"Køb ikke de lavstammede, svagtvoksende, moderne æble- og pæretræer, der sælges i de fleste planteskoler i dag. I hvert fald ikke, hvis du bor i det vestlige Danmark. Sådanne træer sætter vandrette, overfladiske rødder, har for lille sygdomsresistens og lever ikke længe i det barskere klima vestpå. Især ikke på de lettere jorder. Her skal vælges kraftige frugttræer lavet på vildstammer, der har dybe rødder. Så kan de til gengæld leve i 100 år."

Det mener Boi Jensen fra Frugttræsplanteskolen "De gamle sorter" ved Holstebro. Og han har noget at have udsagnet i. For han har gennem 20 år specialiseret sig i podning og fremstilling af gamle sorter af frugttræer på vildstammer. Samme type træer der stod i vore bedsteforældres haver, og som kunne klare sig uden sprøjtning, fordi de havde en slags indbygget resistens over for sygdomme. Hans mål er at fremstille sunde, sygdomsresistente, robuste frugttræer til lette jordtyper og udsatte vindforhold.

Fra bankmand til podemester

Karrieren som podemester begyndte i 1986 med, at Boi Jensen købte 10 grundstammer af æble og en hobbykniv og forsøgte at pode. Det gik godt, så han fortsatte og havde i mange år frugttræsplanteskolen ved siden af sit bankarbejde. Men i 2003 skippede han bankjobbet og har siden levet godt af podearbejdet. I 2005 lavede han over 4000 træer, der overvejende sælges til private.

Derudover poder han og laver stiklinger på bestilling. Og sælger grundstammer, podekviste, knive, bast og voks til fremstilling af podede træer, hvis man selv kan pode. Og så er der mange foredrag og podekurser, hvor han lærer 500 deltagere årligt at lave egne træer.

Undgå frugt- plantagernes sorter

Boi Jensen advarer mod at vælge de samme frugtsorter som frugtplantagerne. De vil have træer, der bærer straks, ikke skal beskæres og skal pløjes op efter 10 år. Frugttræer i private haver skal derimod holde i mange år, man har bedre tid til at beskære dem og har tid til at vente på, at de bærer frugt.

De fleste pæresorter trives ikke ved podning på kvæde, som er mest almindelig i den traditionelle planteskoledrift for at få svagtvoksende pæretræer. Derimod trives alle sorterne på grundstammen vildpære. Så Boi Jensen anbefaler, at man tjekker grundstammen, før man køber et pæretræ.

"Flere pæresorter på samme træ er ikke nogen dum ide. Det er blot vigtigt, at alle sorter fylder lige meget, hvilket kan styres ved beskæring og ved placering i forhold til skygge og sol."

Pærer kræver humlebier til bestøvning, honningbier er ikke nok. Så har man et pæretræ, der giver for lidt, er det sikkert fordi, der ikke er nok humlebier. Men det kan man selv skaffe ved at lave nogle bunker af kvas i nærheden af pæretræerne, så kommer humlebierne af sig selv.

Beskæring

Beskæring af alle typer frugttræer bør kun ske om sommeren, for så lukkes såret lynhurtigt, og man undgår kræft i træerne. Juli er bedst, men det kan gøres fra juni til august. Det er også den nemmeste måde at undgå vandskud, hvor træet kompenserer ved at sætte 30 nye meterlange skud til ingen verdens nytte. Det mener Boi Jensen.

"Former man træets vækst som en paraply, giver det en optimal frugtkvalitet, mens en vækst som et juletræ giver optimal bæring på træet."

For at få den optimale vækst af et frugttræ skal man tvinge grenene i vandret position ved nedbinding og nive overflødige skudspidser af hver sommer.

For at beskytte nyplantede frugttræer mod dyr kan man hænge en tot uld op i toppen af frugttræet. Det indeholder lanolin, som lugter så grimt, at ingen dyr vil røre frugttræet.

Se mere på

www.de-gamle-sorter.dk

Boi Jensen laver alle podninger i redskabsrummet til parcelhuset i Holstebro. 80 til 100 procent af podningerne skal lykkedes, ellers er det for dyrt. Selve opformeringen af planterne foregår i hans lille frilandsplanteskole uden for byen. Han får de fleste af sine podekviste fra Landbohøjskolen. Og der er stor efterspørgsel efter hans arbejde.

Boi Jensen har podet 12 forskellige pæresorter på sit pæretræ hjemme i parcelhushaven.