Vertikalskæring og topdressing
Erik Nielsen anbefaler en kombination af vertikalskæring og topdressing hvert år. Men man kan også nøjes med mindre, for eksempel hvor en udpint græsplæne skal have nyt liv, eller hvis jorden er meget kompakt. Her kan metoden gøre underværker.
Verikalskæring
- giver græsrødder mere luft og plads og fremmer væksten
- bekæmper mos og ukrudt
- fjerner filtlaget af uomsat organisk materiale fra græsafklip og dødt græs
- sørger for, at vand, gødning og luft igen kan trænge ned i jorden
- skærer græsudløbere over, så der kommer to nye skud for hver, man kapper over
- skal ske, når græsset er i god vækst og uden for tørkeperioder, bedst i efteråret. Men gør man det i april, får man også has på mos og sneskimmel efter vinteren
- foretages med en maskine, som med små knive skærer lodret ned i græsplænen
Topdressing
- giver en jævn og plan græsplæne med et bedre vækstlag - giver en bedre græsvækst, så græsplænen bliver tættere og mere slidstærk - holder på vand og næring
- giver mindre ukrudt og mos
- giver en bedre jordstruktur
- sikrer en god frøspiring ved samtidig isåning
- er et 1-2 cm tykt lag af halv sand og halv spagnum eller kompost, der spredes oven på græsplænen
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: