Grenknuseren fra italienske FAE efterlader det bearbejdede område klar til nyplantning. Den samt mange andre maskiner viser Interforst på årets Skov og Teknik-messe.
En kæmpe mobil brændefabrik hentet hjem fra USA, skovvogne og -kraner samt skovspil fra Norge er blandt de spændende maskiner, som Interforst præsenterer på Skov og Teknik 2006, der løber af stablen i dagene 4. og 5. maj på Wedellsborg Gods på Fyn
Den fynske virksomhed Interforst præsenterede i efteråret 2005 for første gang den store, mobile brændefabrik Blockbuster på det danske og europæiske marked. På årets Agromek-messe i januar udstillede Interforst den middelstore 18-20 model, men nu er der på den kommende Skov og Teknik-messe mulighed for at stifte bekendtskab med den helt store Blockbuster 22-22, der er den største af de fem maskiner i sortimentet.
Derudover vises blandt andet de kraftfulde gren- og stenknusere fra italienske FAE, Rayco stubfræsere, Igland skovspil samt skovvogne og -kraner fra finske Nokka.
Til oprydning
FAE gren- og stenknusere klarer effektivt oprydningsopgaver i blandt andet skove og plantager. De kraftige grenknusere tygger sig igennem stubbe ned til 10 cm under jorden, og stenknuserne klarer med lethed sten, betonblokke og marksten.
Grenknuseren efterlader jorden klar til nyplantning efter kun en enkelt tur, mens stenknuseren let omdanner ufremkommelige mark- og skovveje til flot planerede veje.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: