Foto: Jens Tønnesen.

Land højbede er 25 cm høje, færdige metalmoduler, der fås i tre forskellige længder på 40, 60 og 80 cm og kan sættes sammen på mange måder. De fås i rå, ubehandlet jern, der får en flot, rusten overflade, eller i galvaniseret jern, der bevarer sin blanke overflade og giver en smuk, stilren effekt i haven.

Ønsker man et højbed i den lidt rustikke stil, er træsveller med en rå barkside ideel. Det giver et lidt råt og naturligt højbed, som er nemt at lave. Har man ikke selv adgang til skov og motorsav, kan svellerne fås i lærketræ eller douglasgran hos Lundhede Planteskole, der ligger ved Feldborg Statsskov.

Jernbanesveller eller trykimprægneret træ har tidligere været brugt meget til højbede. Men jernbanesveller må ikke bruges længere på grund af risiko for forurening. Og trykimprægneret træ har også vist sig at afgive skadelige stoffer til grøntsager og andre planter.

»Vi er begyndt at sælge helt naturlige, ubehandlede træsveller med den rå barkside, som fældes herovre i naboskoven. Og det giver nogle fantastisk flotte højbed,« siger Judith Mikkelsen fra Lundhede Planteskole.

Størrelse og indhold

Judith Mikkelsen anbefaler, at et højbed er mellem 30 og 50 cm højt afhængig af, hvad man planter. Men man kan også gå helt op til 70 eller 80 cm og samtidig bruge højbedet som en slags hæk og rumopdeler i haven. Det må maksimalt være en meter bredy, men hellere 60 til 80 cm, da man skal kunne nå hele bedet fra begge sider.

»Det er vigtigt at lave en helt ny jordblanding til højbedet. Man skal helst ikke bruge sin egen havejord, da den ofte er fyldt med ukrudtsfrø og sjældent frugtbar nok,« siger Judith Mikkelsen.

Hun anbefaler en blanding af god spagnum, kompost og husdyrgødning. Hestemøg er ideelt. Det er vigtigt at undgå de billige typer spagnum, der ikke duer. Spagnum skal have en grov struktur.

Øverst kan man med fordel lægge to cm sand for et sidste værn mod ukrudt. Og i bunden af højbedet er kvas og grene velegnede til at fylde og skabe lidt luft. Men pas på med pilegrene, da de skyder igennem alt, advarer Judith Mikkelsen.

Planter i højbede

»Lange, sirlige rækker grøntsager med 25 cm's afstand er frygtelig kedeligt. Sådan såede jeg også min køkkenhave engang. Men meningen med et højbed er at bredså en blanding af forskellige plantearter imellem hinanden. Derved udnyttes højbedets begrænsede plads bedst muligt, og man skaber kontraster. Ved at bredså frøene i et miks af forskellige farver ser det også meget flottere ud.«

Hun anbefaler grøntsager, krydderurter, skovjordbær og sommerblomster i små klynger imellem hinanden. Alt kan lade sig gøre, bare man placerer de højeste planter i midten af højbedet.

At så frøene tæt har også den fordel, at krydderurternes skrappe duft kan holde nogle af grøntsagernes skadedyr væk.

»Bredsåede højbede er lette at holde rene. Man skal blot håndluge lidt, når planterne er små, så dækker de hurtigt jorden, så ukrudtet ikke har en chance. Især ikke i spagnumjord, der næsten er fri for ukrudtsfrø,« siger Judith Mikkelsen.

Men det er vigtigt at huske, at man stadig skal bruge et sædskifte i et højbed. For eksempel må kartofler bestemt ikke sættes samme sted hvert år.

Judith Mikkelsen og Jens Andreasen fra Lundhede Planteskole viser lynghegn med galvaniseret tråd. Det kan klippes i den højde, man ønsker, og er en billig måde at anlægge et højbed på. Fås også i pil eller bambus, som dog holder knapt så længe som lyng.

Judith Mikkelsen viser højbede af sveller med en rå barkside.

Whiskytønderne er også en slags minihøjbede.