141 mio. kr. til bedre miljøteknologi
Regeringen har besluttet at tilføre ekstra 50 mio. kr. til at give tilskud til investeringer i ny miljøteknologi i landbrug og gartneri. Det sker som en del af aftalen om Landdistriktsprogrammet med Dansk Folkeparti.
Dermed er der i alt 90 mio. kr. til fordeling blandt de landmænd og gartnere, der har søgt om tilskud til at investere i eksempelvis lugtreducerende eller energibesparende teknologi. Og interessen for at søge støtte har været meget stor. Direktoratet for FødevareErhverv modtog 131 ansøgninger den første ansøgningsdag 9. januar. Af disse bliver alle kvalificerede ansøgninger imødekommet.
Udover de 90 mio. kr. anvendes der ialt 51,6 mio. kr. til en ny tilskudsordning for pilot og demonstrationsprojekter inden for miljøteknologi.
Her har 26 landmænd, gartnere og virksomheder fået op til 50 procent i tilskud til i større omfang at demonstrere, afprøve eller tilpasse nye produktionsmetoder og teknologier, som er mere skånsomme for miljøet.
Ansøgningsfristen for begge ordningen er udløbet.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: