Foto: Jens Tønnesen.

For mange af landdistriktsmidlerne går til natur og miljø, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Da fødevareminister Hans Chr. Schmidt i 2005 rejste landet tyndt for at fortælle om de mange penge og muligheder, der lå i landdistriktsmidlerne, svingede puljen mellem 800 mio. og en mia. kr. for perioden 2007-2013.

Nu viser de seneste opgørelser, at regeringen forlods har brugt langt hovedparten af pengene til at sikre aftaler på især natur- og miljøområdet. Det er Landdistrikternes Fællesråd stærkt utilfredse med.

"Naturbevarelse er da bestemt et godt formål, siger Lone Andersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

"Men det giver altså hverken den udvikling eller beskæftigelse i landområderne, som landdistriktspolitikken har stillet os i udsigt."

Hun mener, regeringen har snydt på vægten, fordi det lokale engagement er kernen i landdistriktsudviklingen. Derfor skal pengene også bruges efter lokal tilskyndelse - og ikke af en regering i København, understreger hun.

Tre grupper

Som løsning på problemet agter ministeriet at udpege 10-15 kommuner, der kan få del i pengene.

"Men det kan kvæle al initiativ i de kommuner, som ikke er på positivlisten," påpeger Lone Andersen. Det gælder i stedet om at holde interessen på vågeblus, indtil der i de kommende år løber flere penge ind på kontoen. Ellers bliver folk i landområderne sorteper.

Som alternativ til ministeriets udspil foreslår Landdistrikternes Fællesråd at inddele landets kommuner i tre landdistriktsgrupper,

Gruppe A: Kommuner, der umiddelbart kan defineres som landdistriktskommuner med store udviklingsbehov. Der er typisk tale om udkantsområderne.

Gruppe B: Kommuner, der med den rigtige indsats og det rigtige projekt kan komme i betragtning. Her er tale om kommuner, der kan defineres som landdistrikter, men alligevel har nogle fortrin, der gør, at de ikke hører til de mest udsatte.

Gruppe C: Kommuner, hvor landdistriktsudviklingen ikke står øverst på dagsordenen, eller hvor der på anden måde er egne ressourcer.

"Pengene vil hovedsageligt gå til Gruppe A. De to andre grupper kan komme på tale, hvis de har en god strategisk plan og et godt projekt, eller andre parter er involveret økonomisk.

På den måde kan midlerne styres målrettet mod de rigtige kommuner, men alle har muligheden," mener Lone Andersen.