Log på Forside
 
Piroger med skinke, æg og ramsløg

Piroger er gode at have med på en skovtur. I denne opskrift er de fyldt med skinke, æg og ramsløg. Du skal bruge friske blade fra ramsløg. Ramsløg spirer i slutningen af marts. Bladene smager bedst, inden planten har afblomstret i juli måned. Ramsløg er lette at kende på lugten. Den minder om hvidløg.

Til cirka 20 piroger

11/2 dl mælk

25 g grær

75 g margarine

400 g mel

1/2 tsk salt

1 æg

æg til pensling

Fyld

150 g røget eller kogt skinke

3 hårdkogte æg

1 flødeost (200 g)

1 tsk dijonsennep

2 spsk hakket ramsløg

Varm mælken, så den er lunken, og rør gæren i.

Smulder margarinen i melet.

Hæld mælk, salt og æg i dejen og ælt den godt.

Stil dejen til hævning en halv time et lunt sted.

Skinke og æg hakkes fint og blandes med ost, sennep og ramsløg.

Rul dejen ud til en firkant på cirka 60 gange 60 cm.

Skær cirkler ud af dejen. Brug en skål eller lille tallerken.

Læg cirka en halv spsk fyld på hver cirkel.

Fold dejcirklerne på midten og tryk kanten godt sammen.

Stil pirogerne på en bageplade. Pensel dem med æg og lad dem hæve 15 min.

Bag dem i ovnen i cirka 20 minutter ved 200 grader.

Opskriften er udarbejdet af Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening og Skoven i Skolen.

Læs mere om ramsløg og anden skovmad på www.skoveniskolen.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: