Foto: Jens Tønnesen.

En schweisshund er mindst lige så dygtig til at følge spor som politihunde og arbejder ofte med spor, der er meget ældre end de spor, politihunde arbejder med.

Gennemslagskraft, stædighed, tålmodighed, god fysisk form, et fleksibelt arbejde, en rigtig god sporhund og en forstående ægtefælle. Det er noget af det vigtigste for en god schweisshundefører, fremhæver Aksel Bek fra Tinglev. Han er formand for Schweisshundeforeningen i Danmark og har været schweisshundefører i næsten 20 år.

Ikke så lidt at kræve for frivilligt at stå til rådighed døgnet rundt og kunne rykke ud med kort varsel uden anden betaling end kørepenge, som jægeren betaler.

Men schweisshundeførere er også et helt specielt folkefærd: Idealistiske. Entusiastiske. Hjælpsomme. Fagligt stolte. Og med en livsstil, der trækker store veksler på hele familien.

Brænder for opgaven

"Man skal brænde for at hjælpe nødstedt vildt og for arbejdet med sine hunde. Ellers går det ikke. For det kan være svært, at man ikke selv kan disponere over sin tid. Når telefonen ringer, rykker vi ud straks," fortæller Aksel Bek.

Eftersøgninger efter anskudt vildt foregår ofte i weekenden, mens påkørt vildt kan eftersøges døgnet rundt. Ofte om natten, mens bilisterne står og venter, og der kan det være svært at finde dyret. Så en schweisshundefører har ikke meget fritid.

Der meldes 40-50 nye hunde ind i registreret hvert år, men kun nye 5 til 10 nye hundeførere. For at komme gennem nåleøjet skal hund og fører bestå nogle krævende sporprøver og vise, at samspillet fungerer godt. Men hundens kvaliteter er ikke nok. Hundeføreren skal også have et godt ry i lokalområdet, være en erfaren jæger, kunne aflive dyr korrekt og udstråle autoritet for at blive godkendt.

Hunden betyder alt

En god schweisshund er alfa og omega. Den læres op fra hvalp til at synes, det er sjovt at søge efter spor, foder, blod og fært. En fuldt trænet hund er typisk to til tre år og koster 25-30.000 kr. Men man kan også træne sin egen hund på kurser rundt om i landet, som ofte er arrangeret af jagtforeningerne. Schweisshunden topper seks til otte år gammel, men har lov at fortsætte, indtil den er 12 år.

En gammel tradition siger, at der kun må bruges jagthunde af stor race som schweisshunde. Den mest anvendte race i Danmark er ruhåret hønsehund. Derpå følger labrador og bayersk vildtsporhund, men også andre racer kan bruges.

"Små racer egner sig ikke, da hunden skal kunne indhente og dræbe et såret rådyr og holde et såret krondyr, indtil føreren kommer", fortæller Aksel Bek.

www.schweisshunden.dk, www.schweiss.dk

Læs mere om schweisshunde på næste side.

Aksel Bek har to ruhårede hønsehunde, en ung på halvandet år og en mere erfaren på seks år. Han har haft 10 hunde gennem de mange år, men kun tre er blevet optaget i schweisshunderegisteret, og der ligger mange træningstimer bag.

Det er meget fysisk hårdt at være schweisshundefører, og jægerne løbes ofte trætte først. Så man skal være i god form, siger Aksel Bek. Han har for et par år siden fået smadret hoften ved et trafikuheld og overvejer derfor at stoppe efter næsten 20 år som schweisshundefører. Men det er svært at sige farvel til en hel livsstil.

Det kræver et rigtig godt samspil mellem hund og fører at finde såret vildt.

En schweisshund skal kunne indhente og dræbe et såret rådyr.

Mange arrangører af store jagter inviterer ofte schweisshundeførere med på jagten. Men selve jagten er en kort fornøjelse, for vi er typisk kun med som jægere indtil første såt, resten af jagten afsøger vi terrænet for eventuelt anskudt vildt, fortæller Aksel Bek, hvis hunde også er ganske udmærkede jagthunde - når de da har tid.