Foto: Jens Tønnesen.
Schweisshundeførerere afsøger normalt områder med hunden i lang snor. Hunden har en speciel sele, der ikke strammer om halsen og giver frihed til at løbe. Strategien afhænger af, hvilke spor de finder. Sporene giver et fingerpeg om, hvor alvorligt dyret er såret. Kun hvis et såret, vildt rejser sig lige foran parret, slippes hunden løs.
Telefonen ringer klokken 6.20 hos schweisshundefører Aksel Bek fra Tinglev. "Vi mangler et nyfødt føl", lyder den desperate stemme.
"Vi kan se, at hoppen har folet i nat ude på marken, men der er ikke noget føl. Og nu har vi ledt fem mand siden klokken 04 uden resultat."
Normalt tager schweisshundeførere ikke ud til bortløbne husdyr. Kun til anskudt eller påkørt vildt. Men Aksel kender familien lidt og gør en undtagelse. I løbet af 10 minutter er han i tøjet, har sat den ruhårede hønsehund i vognen og ruller mod den ventende færge til Barsø i Aabenraa Fjord.
160 førere og 250 hunde
"Schweiss" er det tyske ord for vildtblod. På dansk bruges det om blod fra hjortevildt, og det har givet navn til schweisshundene, der er optrænet til primært at opspore anskudt eller påkørt hjortevildt. Det kan også være ræv, grævling eller i sjældne tilfælde vildsvin.
Schweisshunderegisteret består af 160 hundeførere og 250 hunde. Hver hundefører har i gennemsnit 75 eftersøgninger om året, hvoraf 40 procent er påkørt, og resten er anskudt vildt. En typisk eftersøgning tager to til tre timer, hvor man afsøger 50-100 hektar og ofte går op mod 10 km. Derfor giver en schweisshundeførers legitimationskort fra Skov- og Naturstyrelsen adgang til lovligt at færdes på fremmed areal uden forudgående tilladelse. Politiet skal dog underrettes, hvis man ikke kan få fat i lodsejeren.
I 2005 foretog schweisshundene 11.000 eftersøgninger, heraf var 4.000 påkørt af trafikken.
Pejleudstyr på halsbåndet
På Barsø sætter Aksel hunden i gang på stedet, hvor føllet blev født. Den får straks fært, og løber af sted med Aksel lige i hælene. Han har et fast greb om den lange hundesnor, for han har engang prøvet at tabe linen, så hunden forsvandt. Det var frygteligt, mindes han. Og en farlig situation, da linen let kommer til at sidde fast, så hunden ikke kan komme fri.
Mens hunden ivrigt følger sporet foran ham, tænker Aksel med taknemmelighed på sidste års gave på 1,8 millioner kr. fra Aage Jensens fonde. Gaven betød, at alle schweisshunde i dag har pejleudstyr på halsbåndet, så de altid kan lokaliseres.
Tilhører fundstedet
Vildt er herreløst, indtil det er dødt. Så anskudt eller påkørt vildt tilhører ejer eller lejer af arealet, hvorpå det bliver fundet dødt eller aflivet. Er det på en offentlig vej, grøft eller rabat, tilhører det vejmyndigheden. De sender normalt bud efter Falck, der kører dyret til destruktion. Påkørt vildt er normalt så beskadiget, at det ikke kan spises, da mavesækken ofte sprænges og indholdet trænger ud i kødet.
Bilister, der har påkørt et stykke vildt, som er forsvundet, skal markere stedet for påkørslen og så ringe efter Falck og angive nummeret på kilometerstenen. En eventuel skade på bilen dækkes af bilejerens egen forsikring.
En jæger, der har anskudt et stykke vildt, har pligt til at ringe efter en schweisshundefører. Jægeren skal markere skudstedet tydeligt, men ikke selv begynde at følge efter dyret, anbefaler Aksel Bek.
Fulgte spor tre timer
Tilbage på Barsø markerer hunden af og til langs sporet, hvor svage hovaftryk er eneste synlige tegn på, at føllet har været der. Aksel kan se på græsset, at føllet på et tidspunkt er væltet ned af en 10 meter høj skrænt. Men det er stadig som sunket i jorden. Timerne går, men hunden har stadig fært og fører dem til sidst ud til stranden. Efter en km langs vandkanten sender Aksel en af de lokale hjælpere et godt stykke foran i terrænet, så han kan gå tilbage mod hund og fører. Pludselig hører Aksel ham råbe: "Føllet ligger her."
Alle ånder lettet op og styrter til findestedet. Føllet ligger udmattet i strandens rullesten og kan ikke rejse sig, men fejler ellers ikke noget. Det har gået over to km. Det er næsten middag, og eftersøgningen med hund har stået på i tre timer - med en lykkelig udgang. Så Aksel er tilfreds, da han tager imod kørepengene, pakker hunden og vender snuden mod Tinglev.
Alle schweisshunde har i dag pejleudstyr på halsbåndet, så hundeføreren kan finde dem igen.
Schweisshunde er trænet til at opspore såret vildt. Føllet var en specialopgave, som der normalt ikke er tid til.
Schweisshunde er trænet til at opspore såret vildt. Føllet var en specialopgave, som der normalt ikke er tid til.