Største dyreudstilling i Roskilde nogensinde

Foto: Jens Tønnesen.
Blandt dyreudstillingens kødkvæg er der flest Hereford.
Alle tilmeldingerne til dyreudstillingen på dette års Roskilde Dyrskue er nu registreret, og udstillingen ser igen ud til at blive én af de største i skuets historie.
Der er tilmeldt 472 heste, fordelt på 30 racer - sidste år stillede 464 heste fordelt på 31 racer til skue. Dermed er antallet af tilmeldte heste stagneret.
Der kommer 341 stykker malkekvæg fordelt på 154 køer af racen Rød Dansk Malkerace, 128 køer af Sort Dansk Malkerace samt 50 Jerseykøer. I 2005 blev der udstillet 358 stykker malkekvæg på Roskilde Dyrskue.
Desuden kommer der 311 stykker kødkvæg, fordelt på 32 Charolais, 31 Simmental, 40 Limousine, 16 Blonde d'Aquitaine, 5 Grauvieh, 26 Skotsk Højlandskvæg, 50 Hereford, 42 Aberdeen Angus, 12 Galloway, 43 Dexter, 2 Salers og 4 Pinzgauer.
Som noget nyt på årets Skue udstilles Pinzgauerkvæg.
Hos smådyrene fordeler dyrene sig således: 104 får, 28 geder og 176 kaniner.
Fjerkræudstillingen har Roskilde Dyrskue valgt at aflyse, da vi ikke vil risikere at være med til at sprede den fugleinfluenza, der er i Danmark.
Men der er også rigtig mange af de små Dexter.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: