Foto: Merete Hattesen.

Esben Kaasgaard og Thorbørn Tarp ved det sted, hvor drænrørene er blevet blotlagt, så det nye skovområde overrisles med drænvand. » Vi har et stort rodzoneanlæg, der virker som et filter for kvælstof, som normalt ville havne i åen og føres videre til fjorden. Kvælstoffet fjernes, dels fordi det optages af træerne, dels på grund af den proces (denitrifikation), der foregår i et vådområde,« forklarer Thorbjørn Tarp fra Ringkøbing Amt.

Esben Kaasgaard fra Videbæk er landmand, jæger og naturelsker og har altid ønsket sig en skov på sin 70 hektar store ejendom. Men uheldigvis ligger ejendommen i et af de områder, hvor skovrejsning er uønsket.

For nogle år siden forsøgte han dog at få ændret denne status. Men inden han nåede så langt, kom Ringkøbing Amt ham til hjælp. De tilbød at rejse en skov på hans jord, hvis han til gengæld ville blotlægge sine dræn, så næringsstofferne i drænvandet blev samlet op af træer og et vådområde.

Den unge landmand slog til, og amtet er i dette forår i gang med at rejse fire hektar skov på Esbens to små engarealer, der ligger ned til Herborg bæk. Arealer som ingen er særlig interesseret i at leje, og hvor en del af arealet er for vådt til at dyrke korn.

Sumpskov samler kvælstof

"Vi søgte områder som Esben Kaasgaards jord, der skulle gøres våde og plantes til med pil og poppel for at opfange og fjerne kvælstof fra jorden, så det ikke havnede i åen og senere i Ringkøbing Fjord. Men Esben ønskede en mere varieret og blivende beplantning end bare energiafgrøder, og det ville vi godt imødekomme. For træerne fjerner lige meget kvælstof," siger Thorbjørn Tarp fra Ringkøbing Amt.

Hidtil er der kun indgået aftaler med en anden landmand udover Esben Kaasgaard. Her blev der tilplantet fem hektar sidste forår med ren energiskov af pil og poppel. Det skal bruges til energiflis til kraftvarmeværker og høstes første gang efter tre år og derpå hvert andet år.

Amtets tanke med projekterne er, at landmændene stadig vil kunne få EU-støtte til non-food. Esben Kaasgaard er dog en undtagelse, da hans arealer aldrig har været berettiget til EU-støtte.

To fluer med ét smæk

Esben Kaasgaard har nu fået sin skov med mange forskellige træer og buske. Der er plantet eg, ask, lind, birk, rødel, pil, poppel, vild skovæble, slåen, gedeblad, hassel, hvidtjørn og liguster, afhængig af hvor våd jorden er. En spændende og varieret skov, der får karakter af sumpskov tættest på åen.

Og Esben Kaasgaard er en glad mand. Både for skoven men også fordi han samtidig gavner miljøet. Til gengæld binder han sig for 30 år, får ikke kompensation fra amtet og skal selv stå for renholdelse efter det første år. Han må ikke sprøjte, og der er ikke dybdepløjet, så han må selv ty til en gåsefodsharve og en strigle.

"Jeg mister min beskedne lejeindtægt på 500 kr. pr. hektar om året. Til gengæld får jeg en gratis skov, et vådområde og skøn natur, så det opvejer det til fulde," siger Esben Kaasgaard.