Himmel over Thy med vindmøller.
I juni varme og regn dertil, således bonden det have vil.
Sankt Hans er ofte regnfuld.
Sankt Hans aftens regn er godt for præst og degn (varsler god høst).
Regn på Sankt Hans aften varsler nedbør i seks uger.
Det varsler varm sommer og usikker høst (regn), hvis gøgen kukker efter Sankt Hans (24. juni).
Hvis mosen er rød af hjertegræs til Sankt Hans, bliver høsten tør.
Når kærulden står hvid allerede ved Sankt Hans, bliver høsten våd.
Sommerens vækst bliver god, når Sankt Hans dag (24. juni) er regnfuld.
Syvsoverdags (27. juni) vejr varsler de kommende syv ugers vejr. Så regn giver en våd høst, mens solskin lover solskin i de følgende uger.
Når juli viser sig varm og klar, som oftest i julen kulde vi har.
En regnbue i syd varsler fortsat regn - står den i nord, vil regnen snart ophøre.
»Spænder« regnbuen uafbrudt fra horisont til horisont, vil vejret snart blive fint.
Aften-regnbue varsler godt vejr - morgen-regnbue lover dårligt vejr.
Hvirvelvinde er vendevinde, vendevinde er regnvinde (varsel om regn).
Tåge er altid forløber for regn.
Når det begynder at blæse, mens det regner, vil regnvejret snart ophøre.
Solskinsregn varsler regn dagen efter.
Hvis skyerne driver modsat vinden, får vi regn.
meha
Kilde: Gamle, danske vejrvarsler. Af Ib Askholm.
Formiddagsregn giver varme, eftermiddagsregn varsler kulde.
Vind fra syd til sydvest giver regn, vestenvinden standser regnen, og nordenvinden jager den bort.
Når vinden i stærk sommervarme pludselig lægger sig, kan der ventes snarlig torden.
Amboltskyer (hatte) eller skyer med hvide kanter lover torden.
Hvis et tordenvejr forsvinder i nord eller i vest, vender det tilbage inden tre dage.
Tordenvejr fra øst er altid voldsommere end tordenvejr fra vest.
Tidlig forårstorden lover et frugtbart år.
meh
Kilde: Gamle, danske vejrvarsler. Af Ib Askholm.
Efter støvregn følger to dages storm.
Nat uden dug varsler meget ofte regn.