Foto: Jens Tønnesen.

Høst og presning af mælkebøtterne her i foråret tager en lille uge med tre til fire mand. Der høstes på planterne i fire år, før de lægges om. Nogle af bedene høstes der senere rødder på, og de radrenses lige efter forårshøst, så der er plads til rødderne. Der bruges egne frø som udsæd. Blomsterne høstes med håndkraft, tørres og tærskes og sås ud i en meter brede bede med græsfrøsåmaskine efter forårshøst. Fodervikke bruges som vekselafgrøde for at samle kvælstof til afgrøden, der dyrkes økologisk.

Udvikling, dyrkning, høst, forarbejdning, markedsføring, salg og distribution. Pia og Rasmus Mathiassen sørger selv for hele kæden fra jord til bord på deres gård Nakkelund på Vestfyn. De lever af at producere økologiske mælkebøtter, som de presser til saft, der bruges som kosttilskud.

Fynsk Mælkebøttesaft sælges primært direkte fra gården eller sendes via post til hele landet. Kun et par lokale helsekostforretninger og alternative behandlere er hidtil kontaktet og sælger nu produktet.

Nyt og indbydende produkt

Det ser ud til at gå godt, selvom Rasmus Mathiassen ikke vil ud med detaljerne i økonomien.

Parret har lige lanceret et helt nyt produkt, hvor også rødderne fra mælkebøtten indgår. Og som noget nyt sælges saften i en to liters bag-in-box, der beskytter mod sollyset og luftens ilt, så indholdsstofferne bevares optimalt i saften. Indpakningen ser både elegant, indbydende og naturlig ud. Uden tvivl et produkt der ville gå som varmt brød fra supermarkedernes hylder, hvis man skulle tænke stort.

Men så langt er Rasmus og Pia Mathiassen ikke kommet endnu. For det vil kræve mange flere hektar med mælkebøtter. Og de har ingen problemer med at afsætte deres årsproduktion af mælkebøttesaft til kunder, der henvender sig via deres hjemmeside eller telefonisk. Tværtimod.

Nøje forarbejdning

Både saften fra blade, blomster, stængler og rødder indgår i mælkebøttesaften. Blade, stængel og blomster høstes med en grønthøster først i maj, hvor de indeholder flest nyttige indholdsstoffer. Efter høst skyder planterne igen, men rødderne tages først op omkring 1. oktober, når planten er visnet ned, og indholdsstofferne har bevæget sig nedad i planten.

Den høstede plantemasse varmebehandles ved lavpasteurisering i en tromle, og saften presses ud. Derefter sies saften, afkøles straks og kommer i kølerum i store tanke, hvor den står og råmodner i et halvt år ved maks. fem grader. Derefter centrifugeres saften nogle gange, og Rasmus Mathiassen smager og lugter til saften for at vide, hvornår den er klar. Til sidst analyseres den færdige saft for indholdsstoffer.

Det er ikke kun saften fra mælkebøtteplanten, der bruges på Nakkelund. Som noget relativt nyt laves der også te af blomster og blade, der slås af nogle uger før høst. Plantematerialet tørres, findeles og hældes på poser. Men også honning trukket på blomstrende mælkebøtter og salt blandet med tørrede, findelte mælkebøtteblade sælges fra Nakkelund. Bladene kan også spises i salat.

www.maelkebottesaft.dk

Mælkebøttesaften fra Nakkelund er frisktappet hver uge, og sælges i nydesignede to liters dunke, der beskytter indholdet mod sollys. Prisen er 220 kr. pr. stk. Saft er den mest effektive og koncentrerede måde at indtage mælkebøtten på. Smagen er meget bitter. En til tre snapseglas anbefales som dagligt kosttilskud.

Blomstrende, gyldne mælkebøtter tiltrækker ikke kun bier, men også legende børn.

Pynt

Der er blevet dyrket mælkebøtter på Nakkelund siden 1965. Rasmus og Pia Mathiassen overtog gården og produktionen af mælkebøtter efter hans forældre i 2003. Men det er Rasmus, der står for den daglige drift af virksomheden.