Foto: Marianne Fogtmann.

Ejendommen har to maskinhuse. Det store vil Flemming Møller Nielsen bevare. Det mindste skal rives ned. Også aftægtshuset, som skimtes i baggrunden, har han planer om at få væk.

I foråret 2005 så Flemming Møller Nielsen, 35, sig varm på et nedlagt landbrug i Skærlund sydvest for Brande. For han havde et stærkt ønske om at komme til at bo på landet efter at have boet mange år i Billund.

Til ejendommen hørte 1500 kvm driftsbygninger og to hektar jord. De mange bygninger viste sig at blive et problem for Flemming Møller Nielsen. Han måtte slås for at få ejendommen finansieret af en kreditforening.

"Min bank gik til Totalkredit, som sagde blankt nej. De ville højst acceptere 800 kvm driftsbygninger. Nykredit ville heller ikke være med. De ville kun acceptere 200 kvm, hvis de skulle finansiere", siger Flemming Møller Nielsen.

Giv et bud

Tingene var ved at gå godt og grundigt i hårdknude for den unge køber.

"Min bank syntes, at prisen for ejendommen var for høj, og det var også et problem, at jeg var single", fortæller Flemming Møller Nielsen.

Men så gik der hul på bylden på to måder. Sælgerens ejendomsmægler foreslog Flemming Møller Nielsen at give et bud på ejendommen. Det viste sig, at han var eneste interesserede køber, og prisen kom ned i et antageligt leje.

Og Flemming Møller Nielsen, der er uddannet landbrugstekniker og tidligere har siddet på et landbocenter og lavet regnskaber, henvendte sig til DLR, Dansk Landbrugs Realkredit.

"DLR har jo tradition for at være landbrugets realkredit, og de gav mig en god behandling. De havde ingen problemer med at finansiere, selv om der er mange driftsbygninger på ejendommen", beretter Flemming Møller Nielsen.

Han købte ejendommen og flyttede ind 24. august 2005.

Stuehuset er han ved at endevende med sine brødres hjælp, og han skal i gang med at rive en del af driftsbygningerne ned. Planerne går på at fjerne 650 kvm bygninger samt et tilhørende aftægtshus på 70 kvm.

For lille til dyr

Flemming Møller Nielsen ærgrer sig over, at hans ejendom er blevet beskåret, så der næsten ingen jord hører til.

Det skete, efter at den tidligere ejer, som havde haft ejendommen i omkring 40 år, solgte og flyttede til byen. Den nye ejer skulle bruge landbrugsjorden og stykkede ejendommen med stuehus og de 1500 kvm driftsbygninger fra sammen med to hektar jord.

"Jeg ville gerne have nogle ammekøer, men det er der ikke plads til her. Man kan dårligt nok have heste," beklager Flemming Møller Nielsen, som drømmer om at købe mere jord.

Flere eksempler

Lidt jord og mange bygninger er altså heller ikke kreditforeningernes livret.

Holger Bjørnskov, ejendomskonsulent på landbocentret i Grindsted, kender flere eksempler på, at købere har fået afslag på finansiering, når en kreditforening har studeret bygningsmassens omfang. For køberne har DLR været redningen.

"Det er en fordel, hvis sælger sørger for at rive bygninger ned inden salg. Men det kan være svært og et etisk problem, hvis det er bygninger, man selv har været med til at opføre," konstaterer Holger Bjørnskov.

Den tidligere kalvestald er klar til nedrivning. I staldbygningen til højre har Flemming Møller Nielsen indrettet nyt fyrrum.

Noget af det første, Flemming Møller Nielsen har fået gjort på sin ejendom, er at skifte oliefyret i stuehuset ud med et nyt stokerfyr, som er sat op i en af staldbygningerne.

Flemming Møller Nielsen har nok at rive i med oprydning omkring ejendommen. Staldbygningen bagved ønsker han at bevare, men kalvestalden til højre skal rives ned. Møddingen skal der gøres noget ved. Gårdens gyllebeholder lejer han ud.