Gårdspladsen er gårdens indgangsparti - et sted, man færdes hver dag. Derfor er det vigtigt, at det tager sig godt ud hele året. Det betyder, at man skal vælge planter, der også er pæne om vinteren. Det kan være stedsegrønne buske og planter eller løvfældende med en god grenstruktur, som kejserbusk eller bærmispel.

Velegnede blomstrende planter i en gårdsplads er rododendron, små, lave planter, som kæmpe stenbræk, lampepudsergræs, stedsegrønne prydgræsser som for eksempel japansk star - eller klatreplanter, der kravler op ad bygningerne, som stedsegrøn caprifolie, vedben, klatrehortensia m.fl.

Roser ser kedelige ud om vinteren - men er uundværlige om sommeren. Så Knud Bundgaard anbefaler, at man planter en lav, stedsegrøn hæk af liguster, taks eller buksbom rundt om rosenbedet, da det nedtoner rosernes dominans om vinteren.

Roser bør i øvrigt ikke placeres alt for tæt ved husets facade, da der er for tørt.

Det er ofte en god ide at skifte den grusede og kompakte jord ud med noget ordentligt, velbearbejdet muldjord, inden man planter blomster, buske og træer.

"De øverste 50 cm jord bør udskiftes, og jorden løsnes i en meters dybde," råder havearkitekten.

Mange vælger at sætte blomster og små træer i krukker på gårdspladsen i stedet. Og det er også dekorativt, men i længden meget mere besværligt. For potterne skal vandes meget, meget tiere end et bed.

"Blomsterkrukker skal være ekstra pynt, lige som en buket blomster. De skal ikke erstatte de mere blivende beplantninger," mener Knud Bundgaard.

Og så skal man huske, at træers rødder skal have lige så meget plads til at vokse på, som kronen er stor. Ellers sygner træet hen.

"Man skal være bevidst om, man ønsker en klassisk gårdsplads med gråt grus og hvide perlesten eller et moderne udtryk med skærver og granit", siger Knud Bundaard. Han anbefaler, at man vælger mindst to slags forskellige belægningssten og varierer mellem fast og løst underlag.