Brug brevsprækkeeffekten til både udsigt og læ

Foto: unikaHaver.dk.
Man bevarer udsigten og får samtidig 90 procent lævirkning, hvis man benytter sig af brevsprækkeeffekten, som her hvor lindetræer er plantet i ligusterhækken.
Hvordan bevarer man udsigten og samtidigt får læ, især fra vest?
"Begge dele kan opnås, hvis man benytter sig af brevsprækkeeffekten", fortæller Knud Bundgaard. Med det mener han lav bevoksning forneden i form af buske eller hække og opstammede træer plantet i rækken af buske over øjenhøjde. I midten er der så plads til at kigge ud på naturen.
Står vinden ofte lige på, behøver sprækken ikke være så stor, da det som regel kun er en lille zone i synsfeltet, der er det interessante. Og jo mindre sprække, jo bedre læ.
"Et hegn med indbygget brevsprækkeeffekt giver faktisk 90 procent læ i forhold til et helt tæt hegn," siger Knud Bundgaard.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: