Log på Forside
 
Historisk bestik med elmetræsskafter
Foto: Marianne Fogtmann.
Peter Callesen med sit renæssancebestik.

Peter Callesen er til daglig traktormekaniker i Brørup Maskinhandels afdeling i Starup. I sin fritid er han vild med at skære knive og har siden 1992 været med i Knivforeningen. Han er også aktiv i Dansk Husflidsforening.

Peter Callesen sælger sit håndværk rundt om på markeder. Gerne historiske. På renæssancemarkedet ved Museet på Sønderskov syd for Brørup i juni solgte han specialfremstillede knive og totandede gafler, som de så ud i renæssancetiden.

De totandede gafler kom frem i 1600-tallet. Før den tid brugte man sin kniv eller et lille spid, når kødet skulle i munden.

Til skafterne bruger Peter Callesen elmetræ, men det er efterhånden svært at skaffe, siger han,så hvis nogen har en elmerod, er han interesseret aftager. Peter Callesen har telefonnummer 40448723.

Foga

Kniven og den totandede gaffel har skafter af elmetræ. Men det er efterhånden svært at finde.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: