Søg efter stald eller græs til din hest
Nu bliver det nemmere for hesteejere at finde opstaldning eller sommergræsning, der matcher. På en ny søgemaskine på internettet, "Opstaldning", kan hesteejere søge præcis på den type sommergræsning eller opstaldning, de ønsker - både i by- og landområder, lokalt eller regionalt.
Adressen er www.horseconsult.com/opstaldning, oplyser hestekonsulent Dorte Rebbe Schou fra HorseConsult/Hesterådgivningen, der står bag søgemaskinen.
Find for eksempel ridecentre, rideklubber med opstaldning, hestepensioner, selvpasserstalde, løsdriftsstalde, sommergræsning og foldudlejning, træningsstalde, opstaldning for islandske heste eller opstaldning med westernridning.
Søgemaskinen er enkel at søge i og giver ret detaljerede beskrivelser af de hestesteder, som matcher. Det er altså langt mere end bare en liste over opstaldningssteder.
Baggrunden er, at mange hesteejere har svært ved at finde netop dét sted, der matcher deres og hestens behov. De har mange og meget forskellige ønsker og behov - både som rytter og hesteejer. Og indtil nu har der ikke været meget hjælp at hente på nettet.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: