Log på Forside
 
Verdens bedste træsko
Foto: Ole Mortensen, Tilsted.com.
Landbrugsmedhjælper Jens Peter Hansen betragter sine sikkerhedstræsko som et arbejdsredskab, der skal kunne holde til alt.

»Sikkerhedsfodtøj uden snørebånd«. Sådan lancerer Sika Footwear sin nye sikkerhedstræsko Super Clog, som kan fås i to udgaver - med hælkappe og åben med hælrem.

Firmaet påstår selv, at det er verdens bedste træsko. En rundspørge hos flere professionelle brugere og en specialist i fodsikkerhed på Aalborg Sygehus roser også træskoen med hensyn til både komfort, fodsikkerhed og de rigtige materialer.

Landbrugsmedhjælper Jens Peter Hansen, der arbejder på Darum Svineavl ved Bramminge, er glad for træskoene, der bliver udsat for lidt af hvert i dagens løb og holder fint til strabadserne. For eksempel er vand og gylle hård ved fodtøjet.

»Men det er den her træsko ligeglad med. Det er komfortabelt fodtøj at arbejde i,« siger Jens Peter Hansen.

Forskningsfysioterapeut Carsten Mølgaard fra Ortopædkirurgi Nordjylland på Aalborg Sygehus har testet et par Super Clog i 14 dage, og han er også positiv i sin bedømmelse.

MeHa

www.sika-footwear.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: