Fra rapsfrø til olie og piller
Rapsfrøene løber gennem et gennemløbstørreri for at sænke vandprocenten fra de normale ni ned til 6,5 procent.
Alle urenheder renses fra rapsfrøene i et stort renseri.
Rapsfrøene varmes op til 24 grader lige før presning, så det er nemmere at presse olien ud.
Rapsfrø presses af koniske snegle med et enormt stort tryk til piller og olie
Pillerne løber på et transportbånd ud i laden, hvor de opbevares i en stor bunke
Olien ledes gennem mange forskellige kar og tanke under den lange bundfældnings- og filtreringsproces, der varer godt en uge. Undervejs bliver olien opvarmet til 33 grader, men så længe temperaturen holdes under 40 grader, kaldes det en koldpresning. Alle tanke er opvarmet, ellers bliver olien for tyktflydende.
Olien opbevares i to store, isolerede siloer, der står uden for oliemøllen, indtil den hver 12. dag hentes af lastbiler og køres til Tyskland.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: