Bogen De imddæmmede landskaber af Morten Stenak er udgivet af Landbohistorisk Selskab. Den kan købes på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. tlf 86483001

Tidligere var det god latin at kolonisere landskaber, eksempelvis ved at inddæmme fjorde og nor og gøre dem til brugbar landbrugsjord. Foregangsmænd stod i spidsen for sådanne projekter og fik for deres indsats en plads i historien og måske en mindesten i landskabet.

I dag går interessen i modsat retning. Rigtig mange koloniserede landskaber er blevet ført tilbage til deres våde oprindelse ved menneskelig hjælp og en stor pose penge. De er blevet naturgenoprettede.

Historisk geografi
Derfor er det fint at kigge tilbage og samle den videnskabelige historie om, hvordan det hele begyndte.

Det har Morten Stenak gjort i bogen »De inddæmmede landskaber - en historisk geografi«. Den blev udgivet i 2005 af Landbohistorisk Selskab med økonomisk hjælp fra Landbohistorisk Støttekreds og Aage V. Jensens Fonde. Morten Stenak har skrevet bogen på baggrund af en videnskabelig phd.-afhandling, han lavede for nogle år siden.

450 kvadratkilometer
Med kort og billeder beskriver bogen landvindingens historie i Danmark fra begyndelsen af 1500.

Fra 1530 til 1964 blev der inddæmmet 146 arealer på søterritoriet med et samlet omfang på 45.382 hektar eller cirka 450 kvadratkilometer svarende til godt en procent af Danmarks areal.

Langeland først
Indtil 1750 var inddæmningsvirksomheden ganske begrænset. Der er kun registreret fem lokaliteter: Snaremose Sø på Langeland (cirka 1530), Gammelsø på Borreby (1550), Hejls Nor ved Christiansfeld (1600) og Nylandsmosen ved Gavnø (1690).

Enkelte forsøg på inddæmning kendes også fra Ketting Nor på Als og Tårup Strand ved Kerteminde.

De største projekter blev gennemført i 1800-tallet. Det allerstørste, cirka 5000 hektar i Lammefjorden, blev sat i gang i 1873.

Blandt de nyeste inddæmninger er Overgaard fra 1962.

Landhunger
Morten Stenak inddeler inddæmningsprojekterne i fire hovedperioder:

- Pionertiden (1750-1830)

- Den store inddæmningsbølge( 1830-1890)

- Konsolideringsperioden (1890-1940)

- Velfærdsfasen (1940-1970)

I pionertiden blev 20 havarme, ialt 2245 hektar, inddæmmet. Det skete på øerne, hvor befolkningstætheden var størst.

»Pionertidens inddæmninger var et direkte resultat af lokal landhunger, konstaterer Morten Stenak. Navnlig nor blev inddæmmet, og godsejere synes at have været de mest foretagsomme inddæmmere i perioden.

Under den store inddæmningsbølge var udsigten til at kunne dyrke mere korn til salg den store motivation til landvinding. Kornsalgsperiodens bedste år faldt mellem 1850 og 1859.

Spekulation
Efter 1860 spredtes inddæmningsaktiviterne til Limfjorden og Vestjylland og fik nogle steder mere karakter af investeringsforretninger for selskaber end opfyldelsen af lokal landhunger. Vejlerne og Vest Stadil Fjord nævnes som eksempler.

»Der var i den periode flere forholdsvis mislykkede inddæmninger, som mest var spekulationsprojekter,« skriver Morten Stenak. Det gælder eksempelvis Feldsted Kog og Saltbæk Vig.

Formuleringen »hvad udad tabes, skal indad vindes« er betegnende for inddæmningsaktiviterene, som antog uanede højder i årene efter 1864.

Stabilt udbytte
I konsolideringsperioden 1890 til 1940 kom der kun få nye inddæmninger, men der skete til gengæld mange udskiftninger af pumpemøller og dampanlæg, som blev erstattet af vind- og eksplosionsmotorer.

»Konsolideringsperioden var tiden, hvor anden og tredje generations landvindere bragte de inddæmmede arealer ud af deres halvvilde tilstand og begyndte at bygge deres økonomi på et stabilt udbytte herfra,« beskriver Morten Stenak.

Landvindingslove
I 1940 og 1953 blev der vedtaget landvindingslove med tilhørende tilskud fra staten.

»Lovene var med til at afhjælpe arbejdsløsheden og fik følgevirksomheder som entreprenører, maskinfabrikker og ingeniører til at mærke efterspørgsel. Samtidig var lovene med til at sikre en fødevareproduktion, der i efterkrigsårene mere end tilfredsstillede hjemmemarkedets behov,« opsummerer Morten Stenak

»I streng nationaløkonomisk forstand var landvindingslovene vel udtryk for sund fornuft: En langtidsinvestering i den økonomiske velfærd, som paradoksalt nok i dag sætter os i stand til at give de kunstige landvindinger tilbage til naturen.«

»De inddæmmede landskaber - En historisk geografi« - af Morten Stenak. Landbohistorisk Selskab. Pris 348 kr. Kan købes på Landbohistorisk Selskabs bogudsalg på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. 6963 Auning. tlf 86483001 . www.landhist.dk

Kortet her viser, hvor der var inddæmninger og vandløftningsteknik omkring 1900, enten i form af sluse, pumpemølle, dampmaskine eller damp og mølle.