Foto: colourbox.

Sten fra oliven og kirsebær kan bruges som brændsel, men det er ikke alle forhandlere, der fører den slags.

Træpiller, korn, halm og træflis er de mest anvendte biobrændsler. Men der findes faktisk en lang række andre biomaterialer, som kan anvendes som brændsel, eksempelvis rapskage, olivensten, frøafrens m.v. I denne artikel vil vi se nærmere på nogle af disse atypiske biobrændsler, og vi vil kort omtale deres fordele og ulemper.

De fysiske egenskaber, som har betydning for (valg af) et givent biobrændsel, er følgende:

- Brændslets beskaffenhed - piller, briketter, flis, kerner, strå, smuld eller andet

- Brændværdi

- Vandindhold

- Askeindhold - og askens egenskaber med hensyn til sintring og slaggedannelse

Dertil kommer naturligvis prisen.

Brændslets beskaffenhed skal naturligvis tages i betragtning i relation til fyringsanlæggets egenskaber. Eksempelvis er nogle stokerfyr egnede til såvel træpiller/korn som træflis, mens andre ikke er det.

Såvel vandindholdet som et eventuelt olieindhold påvirker brændværdien - vand formindsker, og olie øger brændværdien. For et givent brændsel er vandindholdet det eneste, man selv (i et vist omfang) kan gøre noget ved. Søg derfor oplysning om brændslets vandindhold og sørg for, at det lagres beskyttet mod regn.

Brændsler med højt vandindhold (skovflis, 40-55 procent vand) kan være meget korroderende og stiller særlige krav til konstruktion af fyr og skorstensaftræk. Vandindholdet har tillige betydning for lagerforholdene. Et fugtigt brændsel kan brænde sammen, hvorved dets kvalitet forringes. Det er velkendt, at skovflis kan indeholde mange svampesporer, men det kan varmeskadet, muggent korn også gøre. Så brug åndedrætsværn ved manuel håndtering.

Et højt askeindhold kan være generende, og her er stokerfyr med bevægelig askebund og eventuelt automatisk askeudtag absolut en fordel. Slaggedannelse kan modvirkes ved at tilsætte brændslet 1-2 procent kridt.

I tabellen om brændsel er vist fysiske karakteristika for en række biobrændsler.

Brænde fra nåletræ og løvtræ har samme brændværdi, men nåletræ har den laveste rumvægt. Nåletræ fylder altså mere, og i forbindelse med fyring skal man være opmærksom på, at det ikke er så drøjt som løvtræ - der skal fyres oftere.

Brænde er et vældigt godt brændsel, og selvskovet brændsel er billigt. Brænde fra nyfældet træ skal tørre - løvtræ mindst et år og nåletræ sommeren over. Store dimensioner bør kløves, da det fremmer udtørringen. Her skal man være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor let de forskellige træarter er at kløve, se tabellen til venstre.

Skovflis er også et billigt brændsel, men det kræver et egnet fyringsanlæg, og det er mere problematisk at fyre med end brænde og træpiller. Brændslet fylder meget, så lagerfaciliteterne skal være rumlige. Flis fra nyfældet træ indeholder lige så meget vand som træ, og reelt er det ikke egnet til små husstandsanlæg. Udviklingen af sundhedsskadelige svampesporer i lagret flis kan hæmmes ved at sørge for beluftning. Det er kun ved manuel håndtering af flisen, at man risikerer at komme i berøring med svampesporerne. Så derfor bør et flisfyret anlæg være fuldautomatisk med tætsluttende låg over lagret.

Savværksflis stammer fra resterne efter tømmeropskæring. Til forskel fra skovflis rummer det ikke bark og grannåle/løv - det er med andre ord et homogent træbrændsel.

Korn, træpiller og halm er velkendte brændsler og vil ikke blive nærmere omtalt her. Der henvises til artiklen i Land&Liv nr. 22 2006 for en beskrivelse af korn som brændsel.

Raps er et spændende brændsel, og vi kan nok vente, at indholdsstofferne olie og rapspiller/-kage i fremtiden vil blive et hyppigt anvendt brændsel. Der skal her skelnes mellem rapsfrø, rapskage, rapspiller og rapsolie - alle sammen produkter fra raps.

Fyring med rapsfrø i traditionelle stokerfyr til træpiller eller korn er ikke realistisk. Grunden er, at rapsolien smelter ud af frøet allerede inde i stokersneglen på grund af varmen fra ildstedet længere fremme ved kedlen. Den afsmeltede rapsolie løber ud på gulvet og udgør her en brændfare. På det seneste er der fremkommet nyudviklede stokertyper, som kan håndtere fyring med rapsfrø - uden at olien giver problemer.

Rapskage og/eller rapspiller er et restprodukt fra oliepresning. Det er to gode brændsler med et højt restolieindhold, hvilket afspejles i den forholdsvis høje brændværdi, jvf. tabellen.

Rapspiller og måske også rapskage kan anvendes i almindelige stokerfyr. Dog skal man være opmærksom på, at askeindholdet er højt. Der findes stokerfyr med integreret oliepresser. Oliepresseren arbejder i takt med varmebehovet, olien tappes fra, og rapskagen fyres direkte ind i kedlen.

Fyring med rapsolie kan ske i almindelige oliefyr, dog skal selve oliebrænderen ændres. Erfaringerne med rapsoliefyring viser, at der er flere driftsstop, og at brænderen skal renses regelmæssigt.

Oliekagemix, olivenkerner, kirsebærsten m.m. er restprodukter fra industrien. De tilhører kategorien eksotiske brændsler, som er kendetegnet ved, at udbudet varierer stærkt. Til gengæld kan prisen være lav. Kvaliteten er ikke altid den bedste, og der er ikke ret mange forhandlere, der listefører dem.

Frøafrens indeholder meget aske - i nogle tilfælde også sand og jord, hvilket giver slid på mekaniske dele i stokerfyret. Det forekommer som piller, briketter (cobs) eller blot i løs vægt.

Personlig indsats

Hvor køber man så disse atypiske brændsler? Ja, som nævnt markedsfører de fleste forhandlere af biobrændsler dem ikke - årsagen er det begrænsede og usikre udbud. Brug internettet til at opsøge de ønskede brændsler. Eller tag direkte kontakt til industrivirksomheder, såsom møllerier, foderstofvirksomheder/-importører, savværker, skovdyrkerforeninger. Der skal altså ydes en personlig indsats for at finde frem til dem - gevinsten er så ofte et brændsel til en lav pris. Men glem ikke kvaliteten. Hvad der er sparet kan let sættes til på ekstra arbejde og ærgrelser.

Anvendte kilder: Videnblade fra Videncenter for Halm- og Flisfyring.»Brænde og varme - skoven har det«. Dansk Skovforening

Temaside om bioenergi på www.landbrugsinfo.dk

Også kirsebærsten er en brændselsmulighed.