Log på Forside
 
Brug kun de bedste træpiller

Træpiller af god kvalitet er alfa og omega, når man skal fyre med træpiller i en pilleovn, der ofte placeres inde i stuen. Ellers risikerer man at få alt for meget støv og aske og for dårlig brændværdi.

Ifølge Energitjenesten har en god træpille et vandindhold på seks procent. Den består kun af rent træ og smuldrer ikke, før den skal brændes.

Træpiller består af rent smuld og spåner fra træindustrien, der er presset sammen ved hjælp af damp uden nogen form for bindemidler. De kan købes i sække, så de er nemme og rene at opbevare og håndtere uden at få beskidte fingre. Vandindholdet i pillerne er normalt på fem til syv procent.

Der er i dag ikke krav om kvalitetsmærkning af træpiller. Men der er varedeklaration på træpillerne hos flere forhandlere, og de er naturligvis at foretrække.

MeHa

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: