Foto: Erik Poulstrup.

En mindre, nyanlagt sø. Små vandhuller er langt de bedste for frøer, salamandre og mange smådyr. Men fisk og ænder skal have mere plads, mindst 1.000 kvm. En sø på 1.000 kvm kan naturligt bære et kuld ællinger. Men ænderne bør aldrig fodres i eller omkring søen, da vandkvaliteten forringes.

Det er vigtigt, at søen placeres det rigtige sted, så man er sikker på, at vandet ikke løber ud af søen igen. Har man et lavt og lidt sumpet område, hvor der ofte står vand i forvejen, er det selvfølgelig et oplagt sted. Under alle omstændigheder er det smart at få en rendegraver til at grave et prøvehul allerede et år tidligere for at følge vandvariationen over året. Det anbefaler Erik Poulstrup fra Vesthimmerlands Landboforening.

»Næsten alle jorde har et vandstandsende lag et stykke nede i jorden. Og man skal passe meget på ikke at grave igennem det lag, når søen etableres. Derfor er det alfa og omega at få en erfaren entreprenør til at grave søen, for han kan som ofte mærke, hvornår han rammer det hårde, vandstandsende lag. Og det må man for alt i verden ikke grave igennem,« siger Erik Poulstrup.

Han råder til, at søen placeres, så der tilføres så lidt næringsstoffer som muligt, da den ellers hurtigt bliver grøn af alger. Det betyder, at man skal undgå al udledning fra drænrør til søen og have en udyrket bufferzone omkring søen, som er større end de lovkrævede to meter randzoner.

Den opgravede jord

Før man anlægger en sø, skal man søge om en landzonetilladelse hos kommunen.

»Kommuner er som oftest positive over for nye søer, medmindre der er naturbeskyttelsesinteresser på området, for eksempel enge, moser, overdrev og heder. Sådanne arealer kræver en dispensation, som kan fås, hvis man kan dokumentere, at søen laver en tilstandsforbedring af arealet,« siger Erik Poulstrup.

Han anbefaler, at man bruger den opgravede jord til at lave en lille vold langs søens nordside, trukket 5-10 meter væk fra vandspejlet. Det giver mulighed for en stor variation i flora og fauna på ganske få meter - nærmest som en »beetle-bank« (insektvold). Sådan en ligner lidt et gammelt markskel, når det vokser til. Man skal dog huske at orientere kommunen om, hvad man gør med den opgravede jord.

Planter, fisk og ænder

»Enkelte pilebuske og andre vedplanter kommer ofte af sig selv, og det ser naturligt og godt ud langs en sø. Men træer og buske må aldrig stå på den sydlige og vestlige bred, da de skygger for meget for søen. Og så er der for lidt lys og vind til at ilte søen,« siger Erik Poulstrup.

Vælger man alligevel at plante på den nordlige og nordøstlige bred, er buske bedre end træer. Afstanden mellem brink og beplantning skal være mindst det dobbelte af beplantningens højde. Så bliver beplantningen 10 meter høj, skal afstanden være 20 meter.

Mange vil gerne sætte fisk ud i søen, men det er ikke altid en god ide. For mange arter ødelægger vandkvaliteten - dels ved at rode i bunden, dels ved at spise de smådyr, som filtrerer vandet. De fleste fisk spiser også haletudser, så frøerne efterhånden forsvinder.

»Nogle få græskarper sker der ikke noget ved at sætte ud, da de er nyttige, fordi de omsætter søens biomasse og derved plejer sø og brinker. Men for mange fisk i vandet kan påvirke søen negativt«, advarer Erik Poulstrup.

Det er et godt tidspunkt at udgrave søer her om vinteren.

En kunstg sø skal planlæggs ordentligt.

Denne sø er ved at gro til i dunhammer, pilebuske m.m. Fotro: Merete Hattesen.

En helt nygravet sø, der kommer til at ligge i en nyrejst skov.