
Foto: Jens Tønnesen
Det er god træning for hestene at bevæge sig i vand. Her ses Elisabeth og Louise Weinreich (til højre)
22-årige Louise Weinreich sidder med en fluesmækker i hånden. Hun er i gang med at forklare, hvordan en rytter ikke må behandle heste. Foran hende har hun dannet en cirkel af forskellige ting. Blandt andet en mobiltelefon og en bold. Det er normalt for Louise Weinreich at bruge tegninger, billedlige beskrivelser eller opstillinger, når hun underviser børn og voksne. På den måde kan hun bedre forklare, hvad heste ikke bryder sig om, hvordan den korrekte holdning er, og hvordan rytterens ryg skal være på hesten.
I Rolighedens Ridecenter ved Svallerup er Louise Weinreich daglig leder, og der underviser hun ryttere i, at omgås heste på den helt rigtige måde.
På jord og til hest
Rideundervisningen foregår lige så meget på jorden som på hesten. Ryttere lærer meget om heste, når de selv strigler dem, sætter hovedtøj på, sadler dem op og fører dem rundt.
"Den tavse forståelse mellem hest og menneske er altafgørende," fortæller Louise Weinreich.
For at opnå forståelsen skal hesten og rytteren samarbejde i forskellige situationer: Svømning, dans, balanceøvelser er blot nogle eksempler. Rytteren skal kende alle hestens bevægelser og skal kunne forstå, hvorfor hesten reagerer, som den gør. Når hest og rytter er trygge ved hinanden, bliver rideoplevelsen bedre for begge parter.
"Hvis rytterne ikke kan styre hestene, bliver de kede af det. Derfor bliver de nødt til at lære at have en rolig krop for at fungere optimalt med hestene. De skal bevæge sig lige så langsomt, som hvis de går i vand," forklarer Louise Weinreich.
Knubs gav erfaring
Louise Weinreich begyndte at ride, før hun kunne gå. I sin tid som rytter er hun faldet af heste 4-500 gange, og hun er blevet sparket i hovedet, så hendes syn blev svækket. Det har givet hende den fornødne erfaring om hestes adfærd. Allerede som 12-årig begyndte hun at lære andre at ride. Nu har hun sit eget ridecenter i forældrenes lokaler, hvor omkring 30 heste er opstaldede. I alt har hun 120 elever, som er børn, unge, voksne og handicappede. Fælles for alle ryttere er, at ridningen har en terapeutisk virkning. De bliver nødt til at have et roligt sind, når de har kontakt til hestene.
Det krævede mange overvejelser for Louise Weinreich at blive professionel ridelærer i stedet for at tage en uddannelse. Men beslutningen blev taget, og nu går hele Louise Weinreichs dag går med at undervise og ride. Inklusiv pauser arbejder hun med hestene fra klokken seks om morgenen indtil klokken 23 om aftenen i vinterperioden og lidt mindre om sommeren.
Hestene bærer præg af, at de bliver redet godt til og har tillid til Louise Weinreich. "Der er ikke en eneste af hestene, som bukker eller er bange," siger hun.
Læs mere: www.rolighedsgaarden.dk
På hesten sidder Elisabeth Weinreich, 26 år. Hun hjælper søsteren i Rolighedens Ridecenter. Når Elisabeth Weinreich er færdig med sin uddannelse som foderkonsulent, skal søstrene samarbejde på lige fod i ridecentret.
I sit daglige arbejde med børn mener Louise Weinreich, at det er en fordel, at hun kun er 150 centimeter høj. De kan identificere sig med hende.