En græskarlygte til Allehelgensaften kan være mere avanceret end et bredt smil med hugtand og et par skæve, trekantede øjne skåret med en køkkenkniv. Græskarskæresæt og skabeloner til den stemningsfulde og unyggelige aften, som slutter oktober, vil sikkert også kunne få tage i danskerne.
For blot tre år siden var halloween næsten ukendt i Danmark. Men traditionen er vokset, hvilket blandt andet salget af græskar bekræfter. Alene i 2006 blev der solgt over 300.000 græskar i Danmark, primært til at lave lanterner med udskårne ansigter af mere eller mindre uhyggelig art.
Ordet halloween stammer fra forkortelsen af all-hallow-even, aftenen før "All Hallows' Day" - allehelgensdag. Allehelgensaften 31. oktober er aftenen, hvor genfærd, hekse og mørkets magter er løs.
Allehelgensaften var oprindelig en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritanien. I det 19. århundrede blev traditionen bragt til Nordamerika. I dag fejres halloween i USA som en form for karneval med okkulte og gyseragtige undertoner. Børn og voksne klæder sig ud i uhyggelige kostumer som spøgelser, monstre, vampyrer, hekse og så videre. Uden for udsmykkes med uhyggelige dekorationer og udskårne græskar med lys i, såkaldte "jack-o-lanterns".
"Trick-or-treat" er en tradition, der har været brugt siden 1950'erne. Udklædte børn går rundt i nabolaget og ringer på dørene, og når der lukkes op, råber de "trick-or-treat". Husets beboere har slik klar og er måske også selv klædt ud og har udsmykket huset.
"Ud fra tendensen vurderer jeg, at danskerne i år vil købe over en halv mio. græskar, og vi vil se endnu flere udklædte børn, ligesom mange vil få besøg af børn, der i stil med fastelavn kommer og ringer på og håber på at få noget slik," forudser Steve Siwiec der er amerikaner, bor i Danmark, og nu introducerer amerikanske Pumpkin Masters-produkter, som kan bringe halloween og græskarudskæring op på et helt nyt niveau. I USA er der et stort udbud af græskarskæresæt med tilhørende mønstre, der kan bruges når græskarmanden skal udformes. De fås både i udgaver til børn og til voksne.
"Halloween er langt fra kun for børn," påpeger Steve Siwiec. "Det er også den perfekte anledning for voksne til at holde en fest med et tema, der gør, at aftenen vil skille sig ud fra alle andre fester."
Foga
www.pumpkinmasters.dk