Foto: Jørgen Pedersen.

Flishugger hvor indmadningen sker med kran.

Mulighederne for at lave sit eget flis har vel aldrig været større. Der er i dag et stort markedsudbud af små og mellemstore flishuggere til priser startende fra omkring 25.000 kr. De mindste flishuggere kan klare grentykkelser på op til 10 cm, hvorimod de allerstørste til brug i skovene kan æde hele træstammer med en diameter på en meter.

En flishugger kan være udstyret med egen motor eller med udtag til pto'en på en traktor. Den er monteret på en ramme enten med hjul eller med trepunktsophæng til en traktor. En lille flishugger på hjul kan snildt spændes efter bilen i anhængertrækket.

Den traktordrevne flishugger er en del billigere end en tilsvarende med egen motor. Endvidere er den i reglen lettere at manøvre omkring med i ujævnt terræn. Hvis den er monteret i liften, kan den løftes, og man har desuden mere trækkraft.

To typer

Der findes to typer af flishuggere: skivehuggere og tromlehuggere.

Skivehuggeren har en stor, i reglen vertikalt stillet, skive med 2-4 knive monteret radialt på skiven. Det er den mest anvendte type i Danmark.

Tromlehuggeren består af en roterende cylinder, hvor knivene er monteret i forsænkede huller på cylinderens overfalde.

Flisens størrelse er bestemt af antallet af snit i forhold til indmadningen af træstykket, og af knivenes og modskærets indstilling. Er knivene sløve, falder kapaciteten, det vil sige mængden af flis der kan hugges pr. time. Antallet af snit pr. sekund er bestemt af skivens/tromlens rotationshastighed og antallet af knive.

I reglen kan skivehuggeren lave den fineste flis, da den skærer vinkelret ind på træstykket. Tromlehuggeren skærer skråt og lavere i praksis en længere flis. Typisk flisstørrelse er 10-50 mm.

Undgå lange stikkere

Ofte kan man i en bunke flis finde de såkaldte stikkere. Det er 5-10 cm lange kviste, som er røget gennem flishuggeren - særligt når tynde grene eller pileskud flises. De kan blokere stokeren i flisfyret og være meget irriterende. Ved montering af stikkerbrydere i flishuggeren kan problemet minimeres.

En blæser sørger for at flisstykkerne kastes ud af flishuggeren og gennem en tud kan styres over i en vogn eller andet.

En flishugger kan være udstyret med et indmadningssystem, som består af en valse der trækker træstykket ind til kniven. En omdrejningsvagt på skiven/tromlen sikrer, at indmadningen ikke "kvæler" flishuggeren. Det er afstanden (ved fuld åbning) mellem indføringsrullerne i valsen, der sætter grænsen for, hvor tykt træ flishuggeren kan magte. Derfor bør man også sætte den tykke ende ind først. Nogle flishuggere kan reversere indmadningen.

Til små flishuggere lægges træstykkerne manuelt i indmadningstragten. Men er der tale om store stykker eller meget træ, der skal flises, bør der anvendes en form for kran eller grab.

Arbejdsmiljø

Man bør tænke på arbejdsmiljøet ved flishugning. Det støjer særdeles meget, så brug høreværn. Træ, der har ligget et stykke tid efter fældning, kan være begroet med skimmelsvamp. Sporerne herfra kan ved indånding true helbredet. Så flishugning bør foretages i fri luft - og gerne med blæst omkring. Alternativt kan der bæres åndedrætsværn.

Det er vigtigt at anvende den rigtige filterindsats ¿ også i filteret i traktorens luftindtag, hvis indmadningen udføres fra et traktorsæde.

Overhold altid alle forskriftsmæssige sikkerhedsregler såvel ved betjening af maskinen som ved reparation.

Træet skal tørre

Træ til flisning kan stamme fra udtynding i ung skov, hugstaffald ved renafdrift eller plukhugst, eller fra grene/træer ved beskæring af levende hegn eller pleje af natur.

Træerne bør fældes i januar-marts, hvor vandindholdet i veddet er lavest. Herefter skal de ligger og tørre i 3-6 måneder på skovbunden eller på strøer, så der kan komme luftcirkulation under træet. I flis fra friskfældet træ er vandindholdet 50-55 procent, hvorimod det i flis fra træ, der har tørret et halvårs tid, er cirka 35 procent.

I tørreperioden drysser nåle/blade og små kviste af træerne, og det er faktisk en fordel. De indeholder nemlig en stor del af de mineralske næringsstoffer, som de tilbageblivende og kommende generationer af træer skal bruge. For nåletræers vedkommende udgør nålene m.m. cirka 20 procent af træets biomasse.

Flis med et højt vandindhold er normalt ikke egnet til almindelige flisfyr. Derimod kan det sagtens bruges i kraftvarmeværkernes kondenserende kedler. Flisen til "husbehov" bør være så tør som muligt.

Ved lagring under tag i 4-6 måneder kan vandindholdet reduceres til 25-30 procent. Under lagringen vil der ske en vis varmeudvikling, på grund af omsætning og nedbrydning (tab) af en del af træets tørstof. Flisen kan også lagres udendørs, men bør da være under presning. Ellers stiger vandindholdet.

Flis fylder. Sammenlignet med træpiller fylder flis fem gange mere pr. MJ. Håndtering i forbindelse med indlægning i lager og ved fyring bør ikke ske manuelt. Lagret flis indeholder altid en større eller mindre mængde sundhedsskadelige skimmel-svampesporer, som let hvirvles op i luften.

Pile-flis af fin kvalitet.

Lille flishugger med manuel indmadning af pileskud.