Log på Forside
 
Krægechutney

Krægechutneyen kan for eksempel anvendes til karryretter, stegeretter og ost.

300 g kræger

150 g madæbler

1 rødløg

chilifrugt

1-2 dl æblecidereddike

2-300 g sukker

75 g rosiner

75 g usvovlede tørrede abrikoser

3 stjerneanis

6 hel allehånde

6 enebær

1 tsk. spidskommen

1 tsk. korianderfrø

Atamon til skylning af glas

Udsten krægerne og skær dem i halve. Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æbler og løg i både. Rist krydderierne på en tør pande. Bland alle ingredienserne i en gryde og lad det hele simre i 30-40 minutter, indtil chutneyen tykner. Smag til undervejs, og tilsæt evt. mere sukker eller flere krydderier. Hel kanel kan evt. også anvendes. Hæld chutneyen på skoldede glas skyllet med Atamon.

Kilde: Opskrift fra folder, som er udarbejdet af Skov- og Landskabsingeniørfirma Thyge Andersen i samarbejde med Grønt Center.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: