Foto: Thyge Andersen

Krægen kan spores tilbage til Vikingetiden, og nu mener skovfoged Thyge Andersen, at tidligere tiders store interesse for kræger er ved at blive vagt til live igen.

Engang var krægen en helt almindelig fødevare, som blev anvendt til syltning, marmelade og henkogning. Nu er der ikke mange kræger tilbage.

"Krægen er en truet blommeart med mange gode egenskaber. Derfor står den mit hjerte nært," siger skovfoged Thyge Andersen. Derfor har krægen nu fået sit eget projekt, hvor Grønt Center i Holeby tester dens egenskaber som fødevare og undersøger mulighederne for, at krægen igen kan bruges som hegn. Thyge Andersen, som er initiativtager i projektet, vil gøre alt, hvad han kan for at bevare krægen.

"Der er mange mennesker, som har interesse i den. Mit mål er, at folk som for eksempel har et par buske i baghaven, bevarer dem. Og så ser jeg gerne, at krægen igen bliver brugt til beplantning og fødevarer," siger han.

Krægen, som i følge Thyge Andersen regnes for at være stamformen til blommesorterne, var engang et almindeligt syn i hegn på især Sydfyn, Lolland og Falster. Siden er der blevet ryddet mange hegn og dermed mange krægebuske. Da krægen ikke er god til selvsåning, er den nu et sjældent syn i Danmark. Som et led i projektet bliver der i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen etableret en frøplantage på Møn, hvor der vil blive produceret frø til nye planter.