Foto: Jens Tønnesen.

For de fleste kvægracer er der krav om læskur eller bygning, hvis dyrene går ude i vinterperioden. Men det krav må man fravige for racerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer med en beplantning, som yder høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund.

Står du og overvejer at gå i gang med kødkvæg, men er i tvivl om, hvilken race du skal vælge. Så start med at kaste et blik mod de græsarealer, det kommende kvæg skal afgræsse. Er det kløvergræs på høj jord - marginal engjord, der måske er sumpet - eller et sted midt imellem?

"Det er primært arealet, der bestemmer den optimale race. I hvert fald hvis kødkvæget skal være en succes". Det siger H.C. Hansen, som er landskonsulent hos Dansk Kvæg på Landscentret i Skejby.

Han mener, at hver race har sine fortrin. Og råder til, at man på marginaljorde vælger ekstensive racer som Galloway, Dexter, Skotsk Højlandskvæg, Korthorn, Dansk Tiroler Grauvieh, Angus eller Hereford. Mens det på højjorde bedre kan betale sig at vælge intensive racer som Limousine, Charolais, Simmental, Belgisk Blåhvidt, Blonde d'Aquitaine, Salers eller Piemontese.

Ekstensive og intensive

De ekstensive racer stiller kun små krav for at kunne leve og producere kød, og kan bedst udnytte de ekstensive arealer. De er hårdføre, kræver ikke meget foder, er frugtbare og har let ved at kælve.

De intensive racer stiller derimod større krav til både foder, opsyn og staldforhold. Til gengæld vokser de bedre og har en større kødmængde ved slagtning.

"Jo mere ekstensivt græsset er, jo mere bør man overveje de mindste racer Dexter eller Galloway. Også hvis arealet er vådt og sumpet, for de små racer synker ikke så let i som de tungere racer, og er meget skånsomme overfor naturen. Intensive racer skal man holde sig fra på sådanne arealer", siger H.C. Hansen.

Han fortæller, at har man bjørneklo, er Dexter oplagt, da den kan omsætte og holde bjørneklo nede.

Angus og Hereford er de mest intensive af de ekstensive racer, og dem kan man med fordel vælge på de bedre marginaljorde.

Temperament

Hvad så med dyrenes temperament? Er der forskel på, hvor rolige om omgængelige de enkelte racer er?

"Egentlig ikke", siger H.C. Hansen. "Der er faktisk større forskel indenfor hver enkelt race og deres tyre end imellem racerne".

Men når det er sagt, fremhæver han trods alt Hereford som nummer et med hensyn til omgængelighed.

Det er også en mulighed at lave krydsninger ved at bruge en tyr fra en anden race end køerne. Men så skal man vælge dyr, der ligner hinanden, ellers giver det kælvningsproblemer, råder H.C. Hansen. Ved førstegangskrydsninger opnås ofte bedre livskraft, robusthed og produktionsanlæg end ved renracede dyr.

Kødkvalitet

"De intensive racer har en større slagteværdi, men her er også interne forskelle", fremhæver H. C. Hansen, og konkluderer følgende:

"Limousine er god på alle punkter. Simmental er nummer et på tilvækst, men med knap så god slagtekvalitet. Charolais og Blonde d'Aquitaine kan have problemer med førstegangs kælvning. Men sidstnævnte har også det suverænt største slagteudbytte".

Uanset race er en slutfedning af slagtekalvene nødvendig for at få en god slagtekvalitet og for at få økonomi i kødkvægsproduktionen. Det bedste er at slutfede på stald, men adgang til et kalveskjul kan også give kalvene tilstrækkeligt foder til en god tilvækst.

Stude

Hvad så med stude? Hvor egner de sig?

"Stude har en meget høj slagtekvalitet, fordi de vokser langsommere. Og prisen på studekød er høj. Men der går meget foder og energi til vedligeholdelse, fordi stude er længere om at udvikle sig. Og det betyder, at studeproduktion kun er økonomisk interessant, hvis de for eksempel kan gå på et areal, man får tilskud for at afgræsse", konkluderer landskonsulenten.

Der findes i alt 15 forskellige kødkvægs- raceforeninger i Danmark. Se deres hjemmesideadresser på www.dansire.dk/links2.htm

For de fleste kvægracer er der krav om læskur eller bygning, hvis dyrene går ude i vinterperioden. Men det krav må man fravige for racerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer med en beplantning, som yder høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund.

For de fleste kvægracer er der krav om læskur eller bygning, hvis dyrene går ude i vinterperioden. Men det krav må man fravige for racerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer med en beplantning, som yder høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund.