Et brændefyr eller et stokerfyr, hvori der jævnligt fyres med brænde, bør være tilsluttet en akkumuleringstank.

Når der tilføres en stor mængde brænde på en gang, eksempelvis store brændeknuder, vil opvarmningen af brændet medføre en relativ stor frigørelse af røggasser på kort tid. En ordentlig og fuldstændig forbrænding og udnyttelse af røggasserne kræver derfor en rigelig tilførsel af luft. Ellers vil forbrændingen populær sagt foregå "halvkvalt" og røggasserne forsvinde uforbrændte op i skorstenen. Det sidste er årsag til energitab og luftforurening. Den hurtige afbrænding af røggasserne er ensbetydende med en kraftig varmeudvikling (stor effekt). Varmen bør opsamles eller rettere lagres i en vandtank, så den kan udnyttes gradvis og efter behov. Alternativet er, at en stor del af varmen forsvinder op gennem skorstenen.

Afbrænding af brænde, der ikke er helt tørt, er i øvrigt også bedst, når forbrændingen sker ved fuldt blus. Herved reduceres risikoen for soddannelse og kondens i skorstenen.

Er der tale om et stokerfyr, bør akkumuleringstanken kunne kobles fra i de perioder, hvor der ikke fyres med brænde men med piller/korn.

Akkumuleringstanken er et mellemled mellem fyret og varmeanlægget. I reglen cirkulerer kedelvandet frit gennem akkumuleringstanken. Men det er også muligt at overføre varmen via en varmeveksler inde i tanken. Vandet i cirkulationstanken cirkulerer ud i det vandbårne varmeanlæg i huset. Fremløbet til varmeanlægget sker fra toppen af akkumuleringstanken, og returen ledes ind i tanken nær ved bunden.