Log på Forside
 
Danmarks stærkeste traktorer blev fundet
Traktortossede unge med diesel i blodet har fundet landets stærkeste traktorer. Det skete til det pinefulde Danmarksmesterskab i traktortræk, hvor erfaring er lige så vigtig som en masse holdbare hestekræfter.
Foto: Jens Tønnesen
Traktorerne er tunede, og yder i nogle tilfælde 2-, til 300 pct. mere end hvad de oprindeligt gjorde.

Røgen lå tykt over Herning Pulling Arena, da småt 70 medlemmer af landboungdommen dystede om at blive Danmarksmestre i traktortræk.

Traktortræk er en populær sport blandt unge med diesel i blodet, og interesse for spænding og hestekræfter. Det gælder om, efter tur at trække en slæde på en 100 meter lang jordbane. Slæden bliver tungere og tungere at trække, og den der når længst har vundet. For at gøre konkurrencen lige imellem store og små traktorer, inddeles de i syv grupper efter vægt.

Kold vind og varm damp

Omkring 3000 publikummer var mødt op for at følge dysten, og der var spænding fra start til slut. Kun de stærkeste traktorer når helt til DM, og mange af dem er så tunede at de yder 2 til 300 pct. mere end da de var nye. Derfor bryder de let sammen under kampen.

Flere deltagere måtte således trækkes væk fra banen, efter motor-, eller gearkassehaveri, men røg, damp og baghjulskørsel er lige hvad publikum forventer at se.

Vejen er hård

Vinteren igennem bliver gamle traktorer sat i stand og tunet, for at kunne deltage i de indledende mesterskaber rundt i landets lokale landboungdomsforeninger. De bedste fra hvert sted ender i de regionale mesterskaber, og nummer et og to herfra får en plads til DM.

Et fast diskussionsemne i traktortrækkredse er hvorvidt æren tilskrives fører eller traktor. Der hersker ingen tvivl om, at de nykårne danmarksmestre har vundet ved at mikse de to ingredienser.

Se det på video. På www.landbrugsavisen.dk kan du se et filmklip fra danmarksmesterskabet.

Man kommer ikke til DM uden at have en masse hestekræfter, men køreteknik er også vigtig hvis det som her sker på to hjul.
Stævnerne tiltrækker publikum i alle aldre.Her Benjamin og Morten Knudsen fra Nørre Snede.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: