Log på Forside
 
Den fartgale
Far: Peter Gæmelke, 52 år, Landbrugsraadets præsident.

"Det er sejt at køre med fuld knald ned ad bakkerne. Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg bliver helt nervøs over, om benene nu holder," fortæller Peter Gæmelke.

Om sit eget skiløb siger han:

"Mine børn synes, det ser farligt ud, men jeg synes, jeg klarer det rimeligt godt."

Alligevel mener Peter Gæmelke, at sønnen var den bedste skiløber - inden han blev skadet. Nu peger han på datteren, fordi hun har den bedste stil.

Selvom Peter Gæmelke er fartgal på pisterne, er han det modsatte, når han er tilbage i skihytten. Han nyder at slappe af, og han synes, det er rart at være usynlig for en gangs skyld.

Derfor er Trysil i Norge hans foretrukne skisportssted. Det er stille og fredeligt, men samtidig kan lysten til fart blive styret på pisterne.ARO

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: