
Foto: privatfoto
Datter: Anne Gæmelke, 21 år, studerer statskundskab.
Cykling, ski og løb. Anne Gæmelke er vild med sport, og hun er i god form. Derfor har hendes skiløb forandret sig meget i løbet af det sidste stykke tid. Tidligere var både hendes far og hendes bror bedre skiløbere end hun.
Nu kan hun mærke, at træningen har båret frugt. Hun er blevet hurtigere og mere stilren, og derfor ser hun sig selv som den bedste skiløber i familien. Selvom Anne Gæmelke går meget op i sporten, er det bedste hun ved at være sammen med familien:
"Når vi er på skiferie, så prioriterer vi hinanden. Til hverdag er vi ikke altid så gode til at koordinere vores tid, fordi vi har så travlt."
Ifølge Anne Gæmelke kobler hele familien af, når de er på skiferie sammen. Derfor er reglen, at mobiltelefonen er slukket på skibakken.
Det er endnu uvist, om Anne Gæmelke skal på skiferie med sine forældre, men hun mener der er en chance:
"Jeg gør alt, hvad jeg kan for at overtale dem til at tage på skiferie, så jeg håber på det bedste."ARO
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: