Herefordskue i Andelslandsbyen
Herefordforeningen er inviteret til dyrskue i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk 20.-21. oktober.
Samtlige medlemmer af Herefordforeningen er i år inviteret med til efterårsskue i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.
Det foregår i weekenden 20.-21. oktober, som de fleste steder er den sidste weekend i skolernes efterårsferie.
Det er 23. gang, Det Sjællandske Efterårsskue holdes i Nyvang - som afslutning på museumssæsonen. Men det er første gang også jyske Hereford-avlere er inviteret med. Andelslandsbyen har nemlig fået skabt bedre rammer, så der kan være endnu flere dyr i staldene.
Weekendens program er lagt fast. Al bedømmelse af dyrene foregår om lørdagen fra tidlig formiddag til sen eftermiddag. Så der bliver masser at se på, når dyrene trækkes i ringen. Søndag er det så trækkernes tur til at blive bedømt, når der om formiddagen er mønstringskonkurrence. Senere om søndagen er der præmieoverrækkelse, hvor alle de vindende dyr skal i ringen, så deres ejere kan modtage den velfortjente præmie.
Foruden dyrskuet er der også meget andet at opleve i denne efterårsweekend i Andelslandsbyen ved Holbæk.
Foga
www.andelslandsbyen.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: