Store vindmøller generer ikke mere end små
Naboer til vindmøller bliver ikke generet mere, jo større vindmøllerne er. Det er blevet slået fast i Vestre Landsret i en sag, hvor en vestjysk gårdejer, mente at have ret til erstatning på 100.000 kr. efter opførelsen af ti 100 meter høje vindmøller ved Vedersø Klit.
Oprindeligt bestod den vestjyske vindmøllepark af 27 møller, der alle var 45 meter høje, men i 2002 blev de taget ned, og i stedet blev der opført ti vindmøller med en højde på hele 100 meter.
Det medførte ifølge gårdejeren nye støjgener. Han krævede en erstatning på 100.000 kr., da han mente at støjen og lysblinkende fra vingerne var mere, end hvad han som vindmøllenabo måtte acceptere, skriver DR Midt & Vest.
Byretten gav gårdejeren ret, og han blev tilkendt en erstatning på 100.000 kr., da det blev vurderet at ejendommen var faldet i værdi. Men det lavede gårdsdagens dom i Vestre Landsret om på. Her blev det slået fast, at der ikke er større gener ved få store vindmøller, end der er ved mange små.
Masser af energi i gylle og spildevand
Store mængder grøn energi ligger og venter på at blive brugt i det danske landbrug. Eksperter fra Teknologirådets energiprojekt, mener der ligger gode muligheder i blandt andet landbrugets gylle og spildevand. Deres analyse viser, at biogas i kraftvarmeværker med fordel vil kunne dække 14 procent af Danmarks elproduktion og 19 procent af fjernvarmeproduktionen.
I forhold til biogas foreslår Teknologirådets ekspertgruppe en forbedring af afregningsstøtten, så den kommer op på 71 øre pr. kWt. produceret el. Biogasområdet er et af hovedområderne i regeringens energipolitik, der skal sikre at Danmark når op på 30 procentvedvarende energi i 2025.
Støtten skal være med til at sikre, at produktionen af biobrændstof ikke går ud over fødevareproduktionen og presser priserne yderlige i vejret. Det skriver Børsen.
I Nordtyskland er der i de senere år investeret millioner i energianlæg baseret på majs - og dermed ikke kun rest- og biprodukter. Men prisstigninger på afgrøder - og mælk - over hele Europa betyder, at der er kamp om majsen. Derfor ser tyskerne nu mod Danmark.
Dansk majs til tyske biogasanlæg
I Nordtyskland er der i de senere år investeret millioner i energianlæg baseret på majs - og dermed ikke kun rest- og biprodukter. Men prisstigninger på afgrøder - og mælk - over hele Europa betyder, at der er kamp om majsen. Derfor ser tyskerne nu mod Danmark.
Formand for LHN, det tyske mindretals landboforening, Jørgen Popp Petersen, bekræfter, at der fra tysk side søges efter landmænd nord for grænsen, som ønsker at dyrke majs til biogasanlæg. I Tyskland er der nu samlet tale om 3.000 anlæg med et forbrug svarende til 1,5 mio. hektar årligt.
Prisen, som køberne vil betale, afhænger meget af, om majsen købes på rod eller fra stak. I år ligger prisen på 172 kr. pr. ton fra mark, og alt efter udbytteniveauet (fra 40 til 50 ton pr. hektar) varierer dækningsbidraget fra 3.400 til 5.100 kr. pr. hektar. Dette dækningsbidrag kan holdes permanent ved at tegne en kontrakt over flere år. Det skriver LandbrugsAvisen.
Biobrændstof
historisk fejl
Ny forskning viser, at brug af biobrændstof til transportmidler giver et langt højere udslip af farlige klimagasser end fossile brændstoffer. Derfor advarer forskerne nu EU mod at begå en historisk fejltagelse ved at satse for stort på biobrændstoffer.
Forskerne har netop offentliggjort en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Science, hvor de beskriver de store problemer med biobrændstofferne. De mener blandt andet, at EU's målsætning om, at biobrændstoffer i år 2020 skal udgøre ti procent af brændstofforbruget i transportsektoren, er en alvorlig fejl. Også danske forskere er enige i den konklusion:
"Studiet understreger, at EU har foretaget en historisk fejlprioritering ved så massivt at satse på brug af biobrændsler i transportsektoren," siger Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, der er ekspert på området. Det skriver Børsen.