Log på Forside
 
Opbevaring af æblesaft
Foto: Inger Bach
Hvis du ikke kan spise alle dine æbler, kan de gemmes som saft.

Frisk saft
Æblesaft kan tilsættes lidt citronsaft for at bevare farven, ellers må det accepteres, at saften bliver brun. Smagen er dog stadig god. Æblesaft skal enten drikkes samme dag, den er presset - ellers bør den opbevares på en af følgende måder:

Nedfrysning
Æblesaften nedfryses hurtigst muligt i plastbeholdere eller mælkekartoner foret med plasticpose. Æblesaften skal helst drikkes samme dag, den optøs.

Opkog
Det kan anbefales at tilsætte æblesaften 100-300 gram sukker pr. liter saft. Æblesaften opvarmes. Når sukkeret er smeltet og saften har kogt kortvarigt, afkøles og nedfryses æblesaften, eller den let afkølede saft tilsættes konserveringsmiddel (Atamon 1/2 tsk. pr. liter saft) og hældes på varme Atamonskyllede flasker. (Flaskerne kan opvarmes til cirka 80 grader i en ovn eller lunes i varmt vand. Æblesaften kan fortyndes med vand efter smag. En del saft til en del vand er ofte passende.

Pasteurisering
Æblesaften hældes på flasker. De fyldes indtil cirka fem cm fra kanten og lukkes med propper eller kapsler. Flasker med patentpropper er gode. Der skal bruges en gryde, så flaskerne kan stå i vand til halsen. Vandet opvarmes til cirka 80 grader. Denne temperatur holdes i fem-ti minutter, hvorefter æblesaften nedkøles igen. Saften er nu langtidsholdbar uden tilsætningsstoffer.

Kilde: Den Grønne Guide i Allerød.www.dgga.dk og Danmarks Naturfredningsforening

Tips om æbleretter:

www.aeblefest.dk
www.frugtfest.dk
www.danskefrugt-avlere.dk

www.6omdagen.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: