For et år siden kunne man få 80 kr. for 100 kg korn. Nu er prisen oppe på 180 kr.

Det kan godt få nogle deltidslandmænd til at overveje selv at dyrke deres jord i stedet for at bortforpagte den.

27,5 procent af den danske landbrugsjord dyrkes i forpagtning, fortrinsvis af erhvervslandmænd. De har maskinerne til det, og mange af dem har brug for jorden som grundlag for deres husdyrproduktion.

Chance eller sikkerhed

Bortforpagterne er som regel deltidslandmænd, enten ældre landmænd der har neddroslet bedriften, eller folk der har et helt andet job end landbrug.

Vil det være en god forretning for deltidslandmænd at begynde at dyrke jorden selv?

Bent Kloster, driftsøkonomikonsulent i LHN, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschlesvig, i Tinglev, har ikke et enkelt svar på det spørgsmål.

"Det handler ikke kun om forretning, men lige så meget om grundholdning," siger han.

"Dertil kommer, at de fleste forpagtningskontrakter løber over flere år, for eksempel fem - så bortforpagteren kan ikke pludselig vælge at dyrke jorden selv. Kontrakterne skal respekteres. Men hvis kontrakten er et-årig eller er ved at udløbe, så kan man jo overveje, om man vil tage chancen eller vælge sikkerheden.

Sikkerheden er det beløb, man stille og roligt får i forpagtningsafgift. Chancen er også risikoen for, at kornprisen ikke holder.

"Ingen kan give garanti for, at prisen forbliver over 180 kr.," fastslår Bent Kloster.

Grundholdning

Set med hans øjne er det vigtigste, at man gør sig sin grundholdning klar:

"Du skal stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor er jeg deltidslandmand, og hvorfor har jeg bortforpagtet min jord? Var det, fordi det ikke var rentabelt at dyrke den selv, eller var det fordi, du havde andre interesser og gøremål?

Du skal også gøre dig klart, hvad det koster at dyrke jorden selv, både i penge, tid og uforudsigelighed.

Ingen kender prisen på korn de næste to år. Der kan komme sygdomme i afgrøderne, og udbyttet kan blive mindre. Og hvis man skal dyrke 50 hektar ved siden af sit job, så får man ikke megen tid til familieliv. Så hele familien bør inddrages, før beslutningen tages," mener Bent Kloster.

Han tror ikke, at mange deltidslandmænd vil kaste sig ud i selv at dyrke deres jord. Men de, der inderst inde føler sig som planteavlere og som måske kun har bortforpagtet en del af deres jord, vil måske gøre det.

"Ikke ret mange vil ændre deres grundholdning og ideer, alene fordi prisen på korn er lidt bedre i år."