Foto: Mette Bendixein/Polfoto.

Der er godt og vel en halv mio. brændeovne i Danmark, heraf står en del i sommerhuse.

Brændeovnen er fyret, man kan have stående inde i stuen. Den kaldes også rumopvarmer, men ofte vil den kunne opvarme hele huset.

Overordnet skelnes der mellem stråleovne og konvektionsovne. Stråleovnen har været kendt i århundreder. Den afgiver varmen i form af stråler og er velegnet, hvor et enkelt, større rum skal opvarmes. Netop strålevarmen finder mange behagelig, den kommer hurtig efter optænding, og man får en stor varmepåvirkning ved at sidde tæt på ovnen.

Konvektionsovnen har en ekstra sideplade uden på selve ovnen. Mellem pladen og ovnen er der et mellemrum, hvor luften stiger op. Kold luft suges ind forneden og sættes som følge af varmen fra ovnen i bevægelse opad. Herved at det også muligt at opvarme tilstødende rum. Konvektionsovne giver en jævn varme der ikke føles så "hård" som varmen fra stråleovne. Tillige er de mere børnesikre, da deres overfladetemperatur ikke er nær så høj som stråleovnes.

Gris til ovnen

En brændeovn kan kombineres med en såkaldt "gris". Det er ganske enkelt en vandbeholder, der opsamler en del af varmen fra ovnen. Den er monteret i brændeovnen og tilsluttes husets centralvarmesystem. Varmen fra brændeovnen kan så bruges til at opvarme brugsvand eller radiatorer.

Den rette størrelse

Brændeovnen skal have den rette størrelse til huset. De mindste yder omkring tre kW, men ellers er det typiske fem-seks kW. Det er vigtigt ikke at vælge en brændeovn der er for stor.

Hvis huset er velisoleret, og man kan anvende en supplerende varmekilde på de koldeste dage, så er en brændeovn på tre-fire kW tilstrækkelig.

Det er fristende at sikre sig rigelig varmekapacitet ved at vælge brændeovnen "stor nok" - det koster jo kun nogle få tusinde kroner ekstra. Imidlertid giver en stor brændeovn ofte for megen varme i løbet af kort tid. Dette kan undgås - og bliver det meget hyppigt - ved at skrue ned for lufttilførslen. Men denne form for halvkvalt forbrænding er stærkt luftforurenende med uforbrændte partikler og lugt.

Den gode forbrænding

Det er vigtigt at sørge for en god forbrænding. De vigtigste råd i denne forbindelse er:

1. Brug tørt træ.

Vådt træ giver megen røg og en dårlig udnyttelse af træets energi.

2. Sørg for rigelig luft.

For lidt luft giver sundhedsskadelige partikler i røgen. Ved optænding skal man sikre sig, at ilden hurtigt får fat.

3. Læg kun lidt træ på ad gangen.

Hver gang man lægger brænde på, skal der skrues op for luften, til de mørkegule flammer er væk. Skru ned, når flammerne bliver blålige.

4. Røgen skal være næsten usynlig - gå ud og tjek efter.

Hvis røgen er mørk og lugter fælt, har du ikke fulgt ovennævnte råd. Spørg evt. din skorstensfejer.

Man skal ikke lægge brænde på og skrue ned for luften om aftenen i forsøg på at have gløder om morgenen. Det giver bare en masse forurenende røg, som generer naboerne. Lad i stedet brændeovnen brænde ud om natten.

Bekendtgørelse

på vej

Fyr aldrig med affald. Det er forbudt at smide reklamer, blade, mælkekartoner, malet eller behandlet træ, plastik, gummi mv. i brændeovne. Afbrænding af disse ting udvikler for eksempel dioxin, der er giftigt og stærkt kræftfremkaldende.

At luftforureningen fra brændeovne og -kedler tages alvorligt, viser et nyt forslag til en brændeovnsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen sætter grænser for udledningen af sundhedsskadelige partikler og giver kommunerne bemyndigelse til at gribe ind over for røgforurening i et givent område.

Mærkningsordninger

Brændeovne der sælges i EU skal være CE-mærket og udstyret med en mærkeplade. CE-mærkningen er obligatorisk.

Derudover findes der en række andre mærkninger. Fælles for disse er, at de er frivillige for producenterne. De kendteste er DS og Svanemærket, som begge er en slags miljømærke. I tabellen ses, hvilke krav der skal opfyldes, for at producenterne kan anvende de forskellige mærkninger.

CE-mærket indeholder også krav til afstand til brandbare materialer, placering, skorsten med videre. Undersøg om den nye brændeovn må stå samme sted som den gamle, og om den kan benytte den gamle skorsten. Hvis ikke, skal der opsættes ny CE-mærket skorsten.

At luftforureningen fra brændeovne og -kedler tages alvorlig, viser er nyt forslag til en brændeovnsbekendtgørelse. Den vil sætte grænser for udledningen af sundhedsskadelige partikler og give kommunerne bemyndigelse til at gribe ind over for røgforurening.