Log på Forside
 
Erhvervsmæssigt drevet

Der findes i skattelovgivningen ingen fast afgrænsning af, hvornår et landbrug er erhvervsmæssigt, og hvornår det kan betegnes som et hobbylandbrug. Bedømmelsen af, om en mindre landbrugsejendom drives erhvervsmæssigt, er individuel og foretages ud fra en samlet konkret vurdering af landbruget.

Normalt anses en landbrugsejendom for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, og det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Der lægges vægt på, om driften selv efter en årrække ikke vil kunne give overskud. Det overskud der tales om, er overskuddet efter driftsmæssige afskrivninger, men før fradrag af renteudgifter. De skattemæssige afskrivninger er i den forbindelse uden betydning.

Kilde: Søren Hjorth, Landscentret.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: